Jobcentrene er på vej til at få et nyt landsdækkende digitalt afklarings- og dialogværktøj, der skal skabe dataprofiler af ledige på baggrund af personoplysninger. Det skriver Version2.

Formålet med det nye værktøj er at teste de arbejdsløse for risiko for langtidsledighed, så medarbejderne på jobcentrene får mulighed for at sætte ind med tidlige initiativer overfor relevante borgere. Værktøjet er netop nu under udvikling af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) under Beskæftigelsesministeriet.

Data om herkomst, ledighedshistorik og motivation

De nye muligheder for at datasamkøre og -overvåge ledige fremgår af den netop vedtagne ’Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats’, som fik tilslutning fra alle Folketingets partier undtagen Enhedslisten og Alternativet.

Planen er, at oplysninger som alder, herkomst og ledighedshistorik bliver hentet fra registre i Beskæftigelsesministeriet og fra andre offentlige myndigheder.

Mere præcist kan værktøjet ifølge bemærkningerne til loven indeholde spørgsmål af såkaldt objektiv karakter. Det kan handle om borgerens uddannelse og erhvervserfaring, frafaldshistorik i forhold til uddannelse, samt spørgsmål af subjektiv karakter, for eksempel om borgerens motivation, kompetencer og forventninger.

Værktøjet vil blive udviklet og administreret inden for rammerne af databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven, står der i bemærkningerne.

Politikere frygter Big Brother-tilstande

Det store flertal blandt de partier, der har været med til at vedtage den nye lov erkender imidlertid, at de ikke har kendt til den paragraf, der åbner for systematisk dataovervågning af ledige. Det er der nok en ganske god grund til, for man skal langt ned i lovteksten for at finde omtalen af profileringsværktøjet - nærmere bestemt til side 212.

Datasamkørslen og profileringen blev ifølge Politiken heller ikke nævnt i hverken den tekniske gennemgang eller i beskæftigelsesministerens fremsættelsestale af lovforslaget. Flere partier taler på den baggrund om en skandaløs proces. Og både Socialdemokratiet og regeringen siger, at de vil se på loven igen efter valget og sikre, at den ikke fører til Big Brother-tilstande for ledige.

Artiklen er opdateret 21. maj 2019