Er du:

- mellem 17 og 31 år?

- lidt af en ildsjæl, der får et kick ud af at gøre en forskel for andre?

- glad for at møde og tale med nye mennesker?

- i den heldige situation, at du har én eller flere dage i uge 28 eller 29 uden planer?

Så vil vi simpelthen så gerne høre fra dig.

HK Sydjylland står igen i år i spidsen for årets jobpatrulje, der i uge 28 og 29 kører rundt i hele Sydjylland og taler med unge fritidsjobbere om deres rettigheder. Du behøver ikke at vide noget om emnet i forvejen. Vi skal nok informere dig grundigt inden, vi sender dig afsted sammen med et andet medlem af Jobpatruljen.

At deltage i Jobpatruljen er frivilligt og ulønnet, men vi sørger naturligvis for din forplejning og transport rundt i området.

Om du kan være med én eller alle 14 dage, så er du yderst velkommen til at melde dig. Vi er i gang fra kl. 11-19 alle dage i de to uger.

Jobpatruljen kører i år for 40. gang og er et samarbejde mellem flere fagforbund under Fagbevægelsens Hovedorganisation (tidligere LO)

Er det noget for dig? Eller vil du bare gerne høre lidt mere? Så ring eller skriv til Jobpatrulje-koordinator Kathrine Møller på tlf. 33643687 eller kathrine.moeller@hk.dk. Du kan også tilmelde dig på Jobpatruljens officielle side her.

Har du en søn, datter eller kender et andet ungt menneske, som måske kunne tænke sig at slå et slag for fritidsjobberes rettigheder? Så vil vi blive meget taknemmelige, hvis du vil dele denne opfordring med dem. Erfaringen viser nemlig, at vi ofte har lidt svært ved at nå ud til de helt unge.

Du kan følge Jobpatruljen Sydjylland på Facebook her. Her kan du også melde dig til en informationsaften om Jobpatruljen, hvis du lige vil vide lidt mere, før du eventuelt melder dig under Jobpatrulje-fanerne.