HK Stats formand Rita Bundgaard. Foto: Mikkel Østergaard

- Kontrollen var det eneste sted, man kunne skære rigtigt ind til benet, for man var nødt til at sørge for, at borgerne fik deres årsopgørelser, bilerne blev indregistreret og så videre. 

Sådan sagde tidligere skattedirektør Lars Nørding, da han i april 2019 blev afhørt i skattekommissionen.

- At kontrollen blev særligt hårdt ramt skyldtes nok også, at der ikke rigtigt er nogen, der savner kontrol, hvis du spørger ude i samfundet, fortsatte han ifølge dr.dk.

Kontroltryk faldt markant

Som HK Statbladet tidligere har beskrevet, blev ressourcerne til kontrol med snyd og svindel i Skat mere end halveret fra 2010 til 2017. 

Og nu viser nye tal fra Skatteministeriet så, at kontroltrykket faldt markant fra 2015 til 2017. Af den nye opgørelse fra Skatteministeriet fremgår det, at kun 2,7 procent af det samlede antal små- og mellemstore virksomheder fik besøg af Skats kontrolapparat i 2017. 

I 2015 lå det tal på 3,5 procent, og i brancheforeningen FSR - danske revisorer finder man dykket i Skats kontroller "overraskende" og "nedslående".

- Der var i forvejen et ekstremt lavt niveau af kontrol, og man tænkte jo, at det nærmest ikke kunne nå længere ned. Men der er vi blevet kedeligt overraskede, og det synes jeg virkelig er beklageligt, siger Tom Vile Jensen, erhvervspolitisk direktør i FSR, til netmediet A4 Nu. 

I FSR advarer man nu om, at "bunden risikerer at blive slået ud" af det danske virksomhedssystem, hvis ikke Skat får tilført ressourcer til at kontrollere flere firmaer, end tilfældet er i dag. 

- Vi er oprigtigt bange for, at der opstår en kreds af virksomheder, der snyder og sjusker for meget store beløb, og som får mere eller mindre frit spil til at gøre, hvad der passer dem, siger Tom Vile Jensen.

Lizette: Årtiers fadæse

Skatteforvaltningen undersøger løbende, hvordan virksomheder opfatter risikoen for at blive opdaget. Også det tal falder. Ifølge Skats egen holdningsundersøgelse fra 2018 faldt andelen af virksomheder, der frygter at blive snuppet, fra 56 procent i 2016 til 38 procent i 2017. 

Også i Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) er der vrede over den faldende skattekontrol. 

- Der var muligvis nogle dyre konsulenter, der fortalte regeringen, at vi kunne spare penge ved at beskære skattekontrollen, men det har jo vist sig at være årtiers fadæse, siger FH-formand Lizette Risgaard til A4 Nu. 

Rita: Vigtigste opgave for ny minister

HK Stat har i 10 år forsøgt at få politikerne i tale om problemerne i Skat. Formand for HK Stat Rita Bundgaard er meget forundret over de nye tal. 

- Det kan jo ikke passe. Med al den omtale af skattesvindel, international skattekriminalitet og grådighed, som vi har set, så går det jo den helt forkerte vej, siger Rita Bundgaard.

Hun har flere gange påpeget, at manglen på kontrol er helt urimelig i forhold til alle de danske lønmodtagere, der får trukket deres skattebetaling helt automatisk og dermed er med til at betale regningen for den manglende kontrol.   

- Regeringen har tilført midler til blandt andet told, ejendomsområdet og inddrivelsen, men de er systematisk gået uden om en reel genopretning af kontrollen med de virksomheder, som snyder. Flere folk og mere kontrol med skattesnydere må være den første og mest presserende opgave for en kommende skatteminister efter valget, siger hun.

Deres løn 10 gange værd  

De nye tal fra Skatteministeriet viser også, at faldet i antallet af skattekontroller kom samtidig med, at kontrolbesøgene blev en bedre forretning for Skat. 

I 2015 skaffede skattevæsenets kontrol af virksomheder i alt 3,2 milliarder kroner til statskassen. Året efter var det tal vokset med to milliarder kroner, mens Skats kontrolfolk i 2017 skæppede i fælleskassen med 4,9 milliarder kroner.

En beregning, som FH har foretaget på baggrund af tal fra Skatteministeriet, viser, at hver enkelt medarbejder i skattevæsenets kontrolenhed i gennemsnit bidrog med over 5 millioner kroner til statskassen i 2017. Det svarer til omkring 10 gange deres egen løn.

Sorte habitter fra Finansministeriet

Men hvorfor er der sparet så meget på Skat og kontrollen med snyd? Tidligere underdirektør i Skat, Richard Hanlov, var i maj mere åbenmundet end de fleste under afhøringerne i Skattekommissionen.

Han forklarede, at han som underdirektør i Skat med ansvaret for udvikling var chef for 160-180 ansatte, der reelt drev en it-virksomhed, som var sat i verden for at gennemføre de store sparerunder, som Skat skulle igennem.

- Det var nærmest hvert år, at der kom folk i sorte habitter fra Finansministeriet og krævede, at vi skulle spare en milliard kroner mere. Nu sidder vi og snakker udbytteskat, men i virkeligheden er I nødt til at se det samlet. Det starter i Finansministeriet, hvor de her besparelser blev besluttet, sagde Hanlov ifølge dr.dk.

Han tilføjede, at han selv og flere andre højtplacerede chefer i både Skat og Skatteministeriet forsøgte at overbevise Finansministeriet om, at det ikke gik med så store besparelser. Men der blev ikke lyttet.

Richard Hanlov tilføjede ifølge Berlingske, at besparelserne var dikteret af forskellige regeringer, som ”ville spare Skat ihjel”.

 

Mindre risiko for kontrol

Af den nye opgørelse fra Skatteministeriet fremgår det, at kun 2,7 procent af det samlede antal små- og mellemstore virksomheder fik besøg af Skats kontrolapparat i 2017. I 2015 lå det tal på 3,5 procent.
Ifølge A4 Nu er der 864.652 virksomheder i Danmark. 
Ifølge tallene fra Skatteministeriet var der ressourcer til 23.578 kontroller. 
Skat har tidligere estimeret, at 10 procent af virksomhederne snyder bevidst. Og langt flere laver fejl. 
I alt skyldte firmaer og privatpersoner 117 milliarder kroner til det offentlige i 2018, viser tal fra Danmarks Statistik.