Folketingssalen

Vælgerne har talt. Efter folketingsvalget onsdag kommer den nye forsamling til at bestå af 91 mandater - og dermed et flertal - som på forhånd har tilkendegivet, at de gerne ser Mette Frederiksen som statsminister.

Hvordan og hvorledes og på hvilket grundlag, det skal foregå, vil de næste dage, måske uger, give svar på.

Men når Simon Tøgern, formand for HK/Privat, kigger på valgresultatet, tør han godt tro på, at der kommer til at ske forbedringer på arbejdsmarkedet. 

- Jeg tør godt lægge hovedet på blokken og forudsige, at Mette Frederiksen bliver statsminister. Og i og med, at et klart flertal har valgt velfærden til, kan vi godt skrue forventningerne lidt op til, at der bliver gjort noget ved nogle af de vigtigste udfordringer, som den seneste regering ikke har fået gjort så meget ved, siger Simon Tøgern. 

Men hvad skal de tage fat på? Simon Tøgern kommer her med bud på de tre vigtigste udfordringer, det nye Folketing skal tage fat på. 

1. Find en holdbar løsning, så nedslidte kan trække sig tilbage
- Allerede i dag er det ikke alle, der kan holde til at arbejde hele vejen frem pensionsalderen. Den udfordring bliver kun større, når pensionsalderen bliver hævet de kommende år! Derfor har vi brug for en retfærdig tilbagetrækningsordning, der sikrer lighed i alderdommen: Hvor vi kan regne med, at folk har tilbragt nogenlunde lige lang tid på arbejdsmarkedet, når de kan trække sig tilbage. Og at de kan forvente nogenlunde lige mange gode år som pensionister. Uanset om de er trådt ud på arbejdsmarkedet som tømrer eller kontoruddannet som 19-årig eller som læge eller advokat som 29-årig. 
- Samtidig skal vi have skabt bedre ordninger, så de, der er fysisk eller psykisk nedslidt allerede inden pensionsalderen, enten kan skifte spor – og det kræver, at vi finder penge til en voksen-SU, så folk faktisk også har råd til at tage en ny uddannelse – eller får mulighed for at trække sig tilbage med værdighed.

2. Styrk indsatsen for et godt psykisk arbejdsmiljø
Dårligt arbejdsmiljø koster samfundet 80 milliarder kroner hvert eneste år. Det er med til at slide folk ned før tid både psykisk og fysisk, så de ikke kan holde hele deres arbejdsliv. Især dårlig ledelse og stigende arbejdspres slider på alt for mange hver eneste dag, men alligevel bliver stress alt for tit gjort til den enkeltes problem. Derfor må politikerne meget gerne skynde sig at få lavet klare regler for det psykiske arbejdsmiljø, hvor arbejdsgiverens ansvar er helt tydeligt. Og ved samme lejlighed må de meget gerne overveje, om vi kan gøre mere for sikre, at landets ledere har den nødvendige viden og uddannelse til at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø.

3. Vi har brug for bedre uddannelser, ikke nedskæringer
- I årevis har den seneste regering fjernet penge fra uddannelsessystemet med sit ”omprioteringsbidrag”. Det er dybt godnat, når vi har brug for en god uddannelse og reelle muligheder for at dygtiggøre os hele livet for at kunne blive ved med at finde job. Det kræver ikke bare, at det nyvalgte Folketing dropper de konstante besparelser på landets uddannelser: De er også nødt til at kigge på, hvordan vi bruger pengene på uddannelse. I dag går over 98 procent til at uddanne folk i starten af deres arbejdsliv, mens kun 1,4 procent af pengene går til efter- og videreuddannelse. Men en uddannelse, som blev taget i teenageårene eller i 20’ere kan selvfølgelig ikke holde hele arbejdslivet, hvis den ikke bliver opdateret undervejs. Det kræver, at den kommende regering har mod til at ændre fordelingen, så vi bruger flere penge på uddannelse senere i livet.