19 kommuner indleverer om få dage en stævning mod staten om fejl i udligningssystemet til Københavns Byret, oplyser advokat Anker Laden-Andersen til Ritzau og Fyens.dk.
Kommunerne anslår, at de samlet har tabt 737 millioner kroner i årene 2017 og 2018, fordi der har været fejl i udligningssystemet.

- Vi har fundet to kommuner - Jammerbugt og Lolland - der er repræsentative for problemstillingen, og som vi vil køre som prøvesager, siger Anker Laden-Andersen til Ritzau og Fyens.dk.

Udlændinges uddannelsesniveau blev ikke registreret

Fejlen handler ifølge kommunerne om, at udlændinges uddannelsesniveau ikke er blevet registreret i 2017 og 2018.

Det har ifølge kommunerne ført til, at kommuner med mange veluddannede udlændinge har fået for store tilskud, mens kommuner med mange udlændinge uden uddannelse har fået for lidt, skriver Ritzau og Fyens.dk.

Statens advokat, Kammeradvokaten, har tidligere udtalt, at der ikke er noget at komme efter.

 

Her er de 19 kommuner

 
Ifølge DKnyt.dk er følgende kommuner med i stævningen: 
 
Guldborgsund
Næstved
Lolland
Randers
Frederikssund
Vordingborg
Svendborg
Hjørring
Odsherred
Jammerbugt
Bornholm
Brønderslev
Sønderborg
Stevns
Mariagerfjord
Assens
Kerteminde
Lejre
Rebild

Læs mere på fyens.dk