- Vi lider – for at sige det firkantet – af jobsnobberi. Sådan lyder en del af forklaringen på, at flere og flere akademikere bliver ansat til at løse administrative opgaver i stat og kommuner.

Ordene kommer fra professor Kjeld Møller Pedersen, Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi ved SDU. Påstanden om jobsnobberi falder under en debat på Folkemødet i Allinge fredag den 14. juni 2019. Her har HK Stat sammen med HK Kommunal og HK/Privat inviteret et omfattende panel til at kaste lys over, hvordan offentlige og private virksomheder kan ’køre længere på literen med HK’ere i tanken’.

Udnytter vi kompetencerne godt nok?

Kjeld Møller Pedersen 

 

Ifølge Kjeld Møller Pedersen, der er kendt som sundhedsøkonom og dermed ekspert i, hvordan man bedst udnytter kræfterne hos praktiserende læger og på hospitaler til gavn for de syge, er tiden inde til at tale om LEON på arbejdsmarkedet generelt.

LEON er et princip, som går ud på, at opgaver løses af medarbejdere med det Lavest Effektive Omkostningsniveau. 

- Jeg siger ikke det her for at plædere for flere HK’ere. Det er et generelt spørgsmål: Udnytter vi de kompetencer, folk har, godt, og gør vi det i funktioner, som rent faktisk udnytter kompetencerne, spørger Kjeld Møller Pedersen. Han slår til lyd for at have fokus på realkompetencerne – altså hvad folk faktisk kan.

Han fortsætter:

- En akademiker, som kommer ind i et job, vil jo ved MUS-samtalen begynde at tale om mere udfordrende opgaver. Så løfter man opgaverne - og nogle opgaver bliver ugjorte, forklarer han om konsekvenserne af akademiseringen af de administrative jobs.

AC-chefer glemmer, hvad HK’ere er gode til

Peter Raben, næstformand i HK Stat, er på samme linje:

- Man kan diskutere, hvad man mener med uddannelsessnobberi. Men langt de fleste chefer i dag er akademikere. Derfor ved de, hvad akademikere kan, og de tror, at de har en forståelse for, hvad de er gode til. Samtidig glemmer de, hvad HK’ere er gode til, siger Peter Raben.

Læs også: Peter Raben: Man bliver jo ikke lokofører af at køre meget i tog

Han tilføjer, at HK’ere i dag kan mange flere ting, end myter og misforståelser kan give indtryk af. Niveauet på erhvervsuddannelserne er hævet og modernisereret, og mulighederne for efter- og videreuddannelser er gode, siger han.

Retspræsident: ’Det er jo megadumt’


Helle Bertung, præsident ved Vestre Landsret, fortæller om, hvordan løbende besparelser på det administrative personale ved domstolene både påvirker kvaliteten af domstolenes arbejde og gør HK’ernes arbejde kedeligere:

- Vi har en grundregel om, at jurister afgør sager, hvor der er tvister. Men vi behandler, navnlig i byretterne, rigtig mange sager, hvor der ikke er tvist. Med de sager er der forbundet en masse administrative opgaver i forbindelse med møder i Skifteretten og Fogedretten, hvor folk kommer for at finde ud af, hvordan boet skal skiftes og den slags.
Helle Bertung og Claus H Larsen 

- Det arbejde har administrative medarbejdere stået for – og gør det stadig i stort omfang. Men jo færre vi har af dem, jo mere er vi nødt til at trække dem tilbage til basisopgaver for at få hele butikken til at køre og få sagerne ind i systemet og berammet i kalenderen og afgørelserne sendt ud, forklarer Helle Bertung.

- Konsekvensen er, at der bliver mindre plads til de spændende opgaver for HK-medarbejdere. Som fx at gøre en sag klar til retten, få de ting, man nu ved på forhånd, ind i domme osv. Vi forringer de administrative medarbejderes vilkår og gør deres arbejde mindre interessant, fordi vi lige som er tvunget til kun at få løst basisopgaverne.

- Og omvendt oplever dommerne at sidde i retterne og skulle styre både det, der foregår i form af mundtlige forhandlinger, og al it. Går der kage i noget, er dommeren der alene. Man kan kalde på nogen, men så går tiden med det. Det virker uprofessionelt, at der ikke er umiddelbar bistand. Al sådan noget med AV-udstyr og kvalitetssikring - det bliver vi nødt til at spare på og lade juristerne lave. Det er jo megadumt, lyder vurderingen fra retspræsident Helle Bertung.

Skat: Vi går efter den rette person til jobbet

Claus H Larsen 

 

Claus Henrik Larsen er direktør i Administrations- og Servicestyrelsen, som er en af skattevæsenets 7 styrelser. Han er i færd med at ansætte hele 1.500 nye medarbejdere. En stor del af dem bliver HK’ere, andre AC’ere.

- Det med at køre længere på literen kan vi alle bakke op om. Jeg er utrolig enig i det, der står på pjecen her, siger Claus Henrik Larsen, mens han viser HK Stats materiale til debatten frem.

- For her står, at der skal ansættes de rigtige folk til de rigtige opgaver. Det er vi optaget af i skatteforvaltningen. Vi står i en historisk stor rekrutteringsopgave, og vi ansætter både folk med akademisk og med administrativ baggrund. Vi går efter den rigtige medarbejder til den rigtige opgave. Vi matcher jobbets indhold med de kompetencer, man skal have. Vi slår jobbene op med en beskrivelse af, hvilke kompetencer der er brug for. Så kan man søge ind med det, man har. Der er selvfølgelig undtagelser, hvor vi specifikt skal bruge en jurist eller andet, forklarer direktøren.

- Vi løser et kæmpe spektrum af opgaver, og hvis vi ikke ansætter de rette til rette opgaver, så sker der én af to ting: Enten forsvinder medarbejderen fra virksomheden. Eller de trives dårligt, oplever et dårligt arbejdsmiljø. Det har ingen af os nogen interesse i, understreger han.

- En HK'er er mange ting

Claus Henrik Larsen har et nuanceret billede af, hvad HK’erne er for en slags medarbejdere.

- Min oplevelse er, at HK’ere har nogle stærke realkompetencer. De kan løfte nogle opgaver, og de trives med mange af de opgaver, vi har. Vi har alle en interesse i at få rokket lidt ved det stereotype billede af, hvad en HK’er er. En HK’er er i virkeligheden mange ting. Man kunne få det indtryk, at det er en, der flytter nogle papirer. Det er det overhovedet ikke, slår han fast.

Samtidig vil han gerne holde den administrative faggruppe til ilden:

- Det er en vigtig pointe at uddanne sig hele livet. Men det er også vigtigt, at man flytter sig lidt som ansat. At man får den viden og erfaring, der kommer af at skifte opgaver og skulle samarbejde med nogle andre, lyder direktørens råd.

Læs også: Kør længere på literen med HK

Du kan høre og se hele debatten på HK Stats Facebook-side.