Kirsten Estrup Madsen, formand for HK privat i Nordjylland, deler sine tanker efter Folkemødet 2019

Kirsten Estrup Madsen: Hvis vi skal arbejde, til vi er i 70’erne, er +55 ingen alder, når det handler om at tage mere uddannelse.

 

Folkemødet på Bornholm havde FN’s 17 verdensmål som tema i år. Jeg deltog i Folkemødets officielle åbnings Walk and Talk, som tyvstartede folkemødet 2019.

Organisationer og politiske partier deltog på den 2 ½ km lange tur igennem smuk natur omkring Allinge. På turen rundt var der opstillet forskellige spørgsmål omhandlende verdensmålene, som man kunne diskutere med sin sidemand. Det gav rigtig god anledning til refleksion over, hvor man selv med små ændringer kan starte. Men også blik på de større perspektiver. Min holdning er, at kan man afskaffe fattigdom, så vil det være betydeligt nemmere at indfri de 17 verdensmål.

Folkemødet er meget stort og en sand bolsjedåse af mange forskellige debatter, som alle er interessante på deres måde. Jeg vil her fortælle om nogle af debatter, jeg prioriterede at deltage i.

”120 år med den danske model: Mæt af dage eller mod på mere” var titlen på debatten mellem Kim Graugaard, fungerede administrerende direktør og viceadministrerende direktør i Dansk Industri på den ene side. På den anden side stod Claus Jensen, forbundsformand for Dansk Metal og formand for CO Industri - desuden forhandler af Industriens Overenskomst.

Debatten var med udgangspunkt i den danske model som arbejdsmarkedets parter i gennem 120 år forhandlet og defineret arbejdsvilkårene i Danmark. En unik samarbejdsmodel, som vi i Danmark har udviklet og høstet misundelige blikke for gennem en årrække.

Parterne var trods forskellige udgangspunkter meget enige om, at den danske model virkelig er unik. Den har givet ro på arbejdsmarkedet imellem overenskomstforhandlingerne og givet parterne meget igennem årene. For eksempel blev det fra 1980’erne muligt at få løn, når man kommer til skade. Mange andre goder er forhandlet hjem – tænk blot på pension, uddannelse, den 6. ferieuge, fri ved børns sygdom og fritvalgskonto.

 

Intet Folkemøde uden en debat om sexchikane

Sexchikane var i fokus for én af de paneldebatter, jeg fulgte.  Emnet er meget omtalt, men ikke desto mindre stadig tabubelagt på mange arbejdspladser.

Flest kvinder rammes – men mænd går heller ikke fri. Også mænd, der arbejder i servicebranchen, får klap bagi og lumre bemærkninger, og det kan være både chefer, kolleger og kunder, som krænker.

Det er meget svært for den krænkede at handle på krænkelserne. Den krænkede kan være påvirket, at det ikke engang er muligt for ham eller hende at fortælle om problemet derhjemme. Derfor er det også vigtigt, at kolleger hjælper og siger fra for den krænkede.

Der er lang vej endnu, men vi skal tale om sexchikanen. Det første skridt er at starte med at opdrage vores børn og give dem gode værdier og lære at respektere andres grænser.

På arbejdspladserne skal lederne gå forrest og sikre et godt arbejdsmiljø uden sexchikane. Det står i arbejdsmiljøloven. Magter lederne ikke dette, er det godt at være organiseret i en fagforening som HK, hvis konsulenter og jurister står klar til at hjælpe. Her er det vigtigt at indskyde, at cheferne har en klar interesse i at forhindre sexchikane: Den gør nemlig mange utrygge på arbejdspladsen og påvirker dermed arbejdsmiljøet.

 

Skal vi glemme alt om drømmejobbet, når vi passerer de 55?

Sådan lød oplægget til en anden debat på Folkemødet. Måske har du selv oplevet at blive mødt med rynkede bryn og en undren, hvis du er over 55 år og har søgt om at komme på efteruddannelse?

Det er i hvert fald, hvad vi hører i HK. Vores medlemmers ønsker tages ofte ikke alvorligt, hverken fra kollegernes eller chefens side.

Drømmejobbet ses måske nok i horisonten, men de +55-årige kommer ikke i betragtning.

Min holdning er, at vi skal stoppe med at generalisere. Hvordan harmonerer den holdning i øvrigt med folketingets vedtagelse om gradvist stigende pensionsalder?

Hvis vi skal arbejde, til vi er i 70’erne, er +55 ingen alder, når det handler om at tage mere uddannelse. Her skal arbejdsgiverne være deres ansvar voksent.

Ved at indgå individuelt tilpassede aftaler mellem arbejdsgivere og lønmodtagere kan vi beholde de erfarne seniorer på arbejdsmarkedet og give motiverede medarbejdere chancen for mere uddannelse og det spændende job. Hvis du skulle miste jobbet, er det også nemmere at få nyt arbejde, hvis du har holdt dig i gang fagligt og mentalt.