To gange om året har borgerne i Egedal Kommune frist for betaling af ejendomsskatten. Og er der nogen, der spændt ser med på sidelinjen her, er det de tre medarbejdere, som står bag inddrivelse af gælden. Det er de tre HK'ere, som i 2017 fik deres titel og autorisation som pantefoged tilbage, da inddrivelsen af ejendomsskatter overgik fra Skat til kommunerne.

Og at de har haft markant større succes end Skat, fremgår med al tydelighed af tallene. Således var restancen i 2016 - da opgaven lå hos Skat - på 3,75 mio. kr., mens den i 2018 kun nåede op på 624.000 kr.

Lotte Zinck- Vi er meget stolte over vores resultater. Det giver et stort boost til arbejdsglæden og arbejdsmoralen, når man så tydeligt kan se resultater af sit arbejde, fortæller Lotte Zinck, pantefoged og TR for HK'erne på Egedal Rådhus.

Hun regner med, at man i andre kommuner ser de samme positive resultater af at opgaven med inddrivelse ligger i kommunerne. Og hun og hendes kolleger i Egedal er derfor bekymrede for, hvad der sker på landsbasis, når opgaven formentlig igen flyttes retur til Skat om et år eller to.

- Vi er rigtig ærgerlige over, at vi ikke kan få lov at inddrive gælden, når man nu kan se, hvor effektive vi er til det. Og vi synes faktisk, at man i stedet skulle flytte endnu mere inddrivelse af offentlig gæld ud til os i kommunerne. Senest har vi bedt om at få daginstitutionsområdet retur, men det sker nok desværre ikke, siger Lotte Zinck.

Frustrerende for medarbejderne

Inddrivelsen af ejendomsskatter har levet en omtumlet tilværelse. Først lå opgaven i kommunerne, men overgik så til Skat i 2005. I forbindelse med Skats problemer med inddrivelse og med et nyt system hertil besluttede Folketinget, at kommunerne fra 2017 selv igen skulle opkræve ejendomsskatter. Og det har altså været så stor en succes, at man i Egedal Kommune vurderer, at restancen i 2016 ville have været tre millioner kroner mindre, hvis opgaven havde ligget i kommunen.

- Vi forstår ikke, hvorfor man ikke vil udnytte, at vi har langt større succes med inddrivelse af offentlig gæld end Skat. For vi kan jo se, at restancerne kun stiger, mens vi i kommunerne bare får besked retur fra gældsstyrelsen om, at gælden er forældet og bortfaldet, hvorefter vi ikke kan gøre andet end at afskrive den. Det synes mine kolleger og jeg er meget frustrerende, siger Lotte Zinck.

De kommunale medarbejderes effektivitet tilskriver hun, at ejerskabet til pengene føles større i kommunen end det gør centralt i Skat. Og nærheden til borgerne mener hun også spiller en rolle.

- Vi må jo bare konstatere, at vi aldrig har måtte afskrive så meget gæld, som vi gør i dag, hvor det meste af inddrivelsen ligger hos Skat. Skat har ikke ressourcer til det og prioriterer også anderledes end os. For eksempel laver vi mange aftaler med borgerne om afdrag af mindre gældsposter på nogle få tusinde kroner. Og dem prioriterer Skat slet ikke, påpeger Lotte Zinck og bemærker, at retssikkerheden for borgerne samlet set også ville være væsentlig højere, hvis al gældsinddrivelse lå i kommunerne, fordi man så ikke i en længere periode ville kunne unddrage sig fra at betale sin gæld uden konsekvenser.

- I forhold til borgernes gæld på ejendomsskatteområdet bliver vi jo ved med at skrive til folk, og sender til sidst sagen til advokat med henblik på tvangsauktion. Og det kan vi jo se virker, sådan at folk får betalt, siger hun og understreger, at hun og kollegerne ville kæmpe lige så hårdt, hvis de skulle inddrive på andre områder end ejendomsskatterne.

- Men indtil da glæder vi os over, hvor meget vi lykkes at få hevet hjem til kommunen af restancer, som kan bruges til glæde for borgerne på andre områder, siger Lotte Zinck, pantefoged og TR.