Talents of Retail er et nationalt talentprogram, der er udviklet i samarbejde mellem Videncenter for Digital Handel, Viden om Data, Salling Group, HK Handel og Dansk Erhverv. Foto: Talents of Retail/ Toa Heftiba

Landets dygtigste handelselever får nu mulighed for at deltage i et særligt talentprogram, der skal uddanne dem til fremtidens handelsbranche. Programmet har et internationalt fokus og vil koble den traditionelle detailhandel med digital handel.

Som elev vil du få skræddersyet dit forløb og få fag på et højere niveau end på den traditionelle uddannelse. Du vil desuden få mulighed for mentorordning, international studietur, ekstra digitalt fokus, et stærkt personligt netværk med Danmarks øvrige bedste elever og meget mere.

Sådan kommer du med på holdet 

Elever skal selv søge om en plads. Alle elever i Danmark kan søge, hvis praktikvirksomheden godkender det, men der er kun 30 pladser i alt. Der er ansøgningsfrist d. 8. oktober, og den endelige udvælgelse sker d. 15. november. Uddannelsen starter januar 2020. 

Hent informationsfolderen, eller læs mere om, hvordan du ansøger på TalentsofRetail.dk