Grunden har i mange år bare ligget tom hen, men i foråret tog HK Østjylland fat på en debat om, hvad grunden egentlig skal bruges til. Mens der debatteres, har vi sået den til med blomster, som alle medlemmer kan komme og plukke en buket af.

- I HK vil vi gerne være med til at skabe et godt arbejdsmiljø for alle vores medlemmer. Det gør vi blandt andet ved at sætte fokus på, hvad god kollegakarma betyder. Det betyder noget for os alle, når en kollega har overskud til at gøre arbejdsdagen lidt bedre. Og det gør en buket blomster, siger fællesformand hos HK Østjylland, Jesper Thorup.

Pluk en buket til din kollega

Blomsterne er små, fine og i mange farver, og på en del af grunden står der også solsikker.

- Der har allerede være flere forbi blomstermarken for at plukke en buket, og det er dejligt at se, at vores kollegakarma blomster kan skabe glæde, siger Jesper Thorup.

Du finder blomstermarken lige ved siden af HK Østjylland i Brabrand på Sødalsparken 22.