Så du din lokale HK-afdeling og din tillidsrepræsentant dele rundstykker ud tirsdag morgen, da du mødte på arbejde? Det gjorde vi, fordi vi gerne vil oplyse om den lønforsikring, som HK Privat netop har sikret alle medlemmer. En lønforsikring, der også dækker dine kollegaer, hvis de melder er medlem af HK Privat og HK A-kasse inden 1. september.

- Lønforsikringen er et helt unikt tilbud til alle medlemmer af HK Privat. Der kan hurtigt ske ændringer i arbejdslivet, og derfor er en lønforsikring en rigtig god tryghed. Med den kan man fastholde en fornuftig indtægt, hvis man er så uheldig at blive ledig, siger Stine Skogberg, faglig konsulent i HK Østjylland.

HK besøger Eniig og fortæller om billig lønforsikring

Ingen karensperiode

HK har besluttet, at lønforsikringen gælder alle, der er medlem af både fagforening og A-kasse inden 1. september. Nye medlemmer slipper altså for den karensperiode, der normalt gælder ved en lønforsikring.

- Vi håber, at vores medlemmer på Eniig vil fortælle de kollegaer, der endnu ikke er medlem af HK Privat, at de går glip af en meget billig forsikring, der kan skabe stor tryghed. Det tager kun et øjeblik at melde sig ind i HK Privat. Til gengæld bliver man en del af et stort fællesskab, hvor vi står sammen og skaber tryghed for hinanden, siger Stine Skogberg.

Tillidsrepræsentanterne hos Eniig bakker op om HK Privats aktion på arbejdspladsen, og bruger i denne uge særligt meget energi på at få oplyst alle om HK’s lønforsikring.

- Vi har kollegaer, der ikke føler sig helt trygge ved den situation, vi står i lige nu på arbejdspladsen. Derfor er der stor interesse for lønforsikringen fra HK. Vi har mange kollegaer, der allerede har været forbi os for at få mere information og mange har allerede meldt sig ind eller fået et link til indmeldelse på HKs hjemmeside. Lønforsikringen er et helt unikt tilbud til os medlemmer, og derfor håber jeg at endnu flere vil gribe muligheden, siger Lena Møller, tillidsrepræsentant hos Eniig i Silkeborg.

HK besøger Eniig og fortæller om billig lønforsikring

Tag din kollega med på fredag

Har du en kollega, der endnu ikke er medlem af HK Privat, så tag vedkommende med hen til HK’s konsulenter, når de igen er på Eniig, Silkeborg på torsdag, hvor vi holder frokostmøde i lokale 24 fra 11-13. På fredag deler vi is ud i gæstekantinen.

Du kan selvfølgelig også altid tage fat i tillidsrepræsentanterne, hvis du har spørgsmål.

Du kan læse meget mere om lønforsikringen her https://www.hk.dk/raadogstoette/hk-loenforsikring. Send gerne linket til de kollegaer, der ikke er medlemmer af HK Privat, men som er interesseret i at få den samme tryghed, som du har med HK’s lønforsikring.