I disse år nærmest spytter universiteterne generalister ud, og gang på gang bliver det spået, at de med robotterne under armen vil indtage HK’ernes kontorstole: De traditionelle HK-opgaver forsvinder og dermed også HK’erne, lyder devisen. I Norge har man ligefrem besluttet sig for fremover kun at ansætte bachelorer.

Et par stikprøver fra virkeligheden viser imidlertid, at udviklingen ikke er helt så entydig. For som medarbejdergruppe har HK’erne en særlig arbejdskultur. Den kan betragtes som en kompetence i sig selv, der også fremover vil være efterspurgt. Det mener Mette Herner, der er centerchef i Rigspolitiets Koncern HR.

- De er pligtopfyldende, omhyggelige, engagerede og hårdtarbejdende. De har en faglig stolthed og er glade for administrative funktioner. Det er en rigtig, rigtig vigtig medarbejdergruppe, og for mig at se giver det slet ikke mening at erstatte dem med akademikere eller generalister, siger Mette Herner om de omtrent 40 kontormedarbejdere i centret.

- Jeg har haft med denne medarbejdergruppe at gøre i 11 år, og jeg har ikke set nogen tegn på, at den forsvinder. HK’ernes arbejdskultur er en meget vigtig del af fremtidens kontor, og jeg kan ikke forestille mig den norske model. Vi har lige ansat 3 nye kontormedarbejdere, fordi vi har brug for deres kompetencer, siger Mette Herner.

Fra lette til svære sager

Selv er Mette Herner uddannet cand.jur. og har arbejdet flere andre steder i det offentlige, inden hun kom til Rigspolitiet for halvandet år siden. I det center, hun er chef for, bliver HK’erne betegnet som sagsbehandlere, fordi der efterhånden indgår temmelig meget vurdering og selvstændig stillingtagen i opgaverne.

- Før i tiden brugte sagsbehandlerne 90 procent af tiden på de lette sager og 10 procent af tiden på de svære, fremover bliver det omvendt, siger Mette Herner.

- Man skal bruge faggruppen rigtigt. Der er mange steder, hvor det er jurister, der udarbejder ansættelseskontrakter, men det kan vores sagsbehandlere altså godt finde ud af, tilføjer hun.

Spørgsmålet er efterhånden også, om man overhovedet kan tale om traditionelle HK-opgaver. Der har jo været den ene større forandring efter den anden gennem 40 år. Det kan 61-årige Susi Pedersen, der er sagsbehandler hos Rigspolitiet, tale med om:

- Jeg tror, HK’erne må være en af de mest omstillingsparate medarbejdergrupper overhovedet. Jeg har været med siden skrivestuen, hvor vi fik stukket håndskrevne breve ud, som vi så skrev ind på manuelle skrivemaskiner. Så kom computerne og internettet, og nu er software-robotterne kommet, siger hun.

Ligner Ikke et slagent folkefærd

arbejdskulturen 

Susi Pedersen kom til Rigspolitiet for 2 år siden efter blandt andet at have arbejde for HK, Microsoft og Ingeniørforeningen.

- Jeg laver noget fuldstændigt andet i dag end for 40 år siden, og med tiden er mine arbejdsopgaver blevet mere og mere interessante. Det gælder bare om hele tiden at tilegne sig ny viden. Der er jo altid brug for nogen, og jeg er overbevist om, at der vil være opgaver til os fremover. Vi ligner jo ikke et slagent folkefærd, vel?, siger Susi Pedersen og kigger på sin kollega, Nanna Larsen, der også sidder med ved bordet.

Nanna Larsen (tv) og Susi Pedersen er kolleger i Rigspolitiet. De oplever begge, at deres arbejdsopgaver har forandret sig over tid. Foto: Mikkel Østergaard.

 

Nanna Larsen, der er 34 år og har været i Rigspolitiet i 7 år, svarer med en rysten på hovedet og et ”næh”. Hendes egen stilling afspejler da netop også kernen i den forandring af arbejdsopgaverne, der finder sted i disse år. Hun er ansat som kontorfuldmægtig og er faglig koordinator. Hvor sagsbehandlerne før gik til chefen, når de havde faglige spørgsmål, de ikke selv kunne løse, kommer de nu til Nanna Larsen.

- Jeg sidder med de større og mere besværlige opgaver, og så står jeg for at opbygge samarbejde på tværs i organisationen og med eksterne partnere som PFA. Jeg er hele tiden ude at tale med samarbejdspartnere om, hvordan vi kan hjælpe hinanden, fortæller Nanna Larsen.

- Hun er vores problemknuser, indskyder Susi Pedersen med et smil.

Nanna Larsen står også for at sikre videndeling, indføre nye arbejdsgange og afholde workshops. Hendes funktion indebærer ligeledes, at hun udfører noget af det arbejde, som juristerne ellers plejer at gøre.

- Alle love og regler er jo lettilgængelige på nettet, så jeg behøver som oftest ikke at opsøge en jurist. Jeg kan selv finde frem til dem og fortolke dem, forklarer Nanna Larsen.

HK'erne er Kendt for tålmodighed

Senest har den nye ferielov givet Rigspolitiets sagsbehandlere rigtig meget arbejde, eftersom de først skulle sætte sig ind i den og derefter implementere den. Netop den type opgave anser Per Roos, der er kontorchef i Statens Administration, for at blive en kerneopgave for HK’erne i fremtidens kontor.

- At sætte sig ind i nye retningslinjer og implementere dem kræver de kompetencer og den tålmodighed, HK’erne er kendte for, siger han.

På Statens Administration i Hjørring arbejder der omtrent 175 HK’ere, og der bliver fortsat taget kontorelever ind. Som alle andre steder er Statens Administration også i gang med at effektivisere, optimere processer og sætte software-robotter ind. Sidste år blev der sparet 15.000 arbejdstimer, og i år skal der spares 20.000 arbejdstimer.

- Hidtil er software-robotterne blevet opfattet som en hjælpende hånd. Kontormedarbejderne er selv med til at ideudvikle og teste robotterne, og de er glade for dem. De indgår i produktionsteamet som en ny kollega, siger Per Roos.

Set med Per Roos’ øjne er det dog lidt af en tilsnigelse at betegne indførelsen af software-robotter som en revolution: Robotterne gør de samme ting, som ellers blev gjort af medarbejderne. Den egentlige revolution kommer, når robotterne kan udstyres med kunstig intelligens.

Brug Arbejdskultur-kortet i konkurrencen

- På sigt bliver robotterne dygtigere, og så skal kontormedarbejderne kunne løse andre, nye opgaver, siger Per Roos.

Det er den udvikling, Statens Administration er i færd med at omstille sig til. Der satses massivt på efteruddannelse, så kontormedarbejderne kan være med, når næste generation af software-robotter med kunstig intelligens indtager kontorlandskaberne. Til det formål har man oprettet Statens Administrations Akademi. Her er der mulighed for at tage flere typer efter- og videreuddannelse, som udbydes i samarbejde med blandt andre EUC Hjørring.

- Der er stor fokus på efteruddannelse blandt vores medarbejdere. HK’erne er jo dygtige og energiske, de sidder ikke stille. Udfordringen er, at der er en hel række uddannelsessteder, som uddanner administrative medarbejdere. Dem skal HK’erne kunne konkurrere med, siger Per Roos.

I den konkurrence er HK’ernes arbejdskultur netop et rigtig godt kort, anfører Per Roos. Den kan de positionere sig med.

- Samlet set skal vores medarbejdere have forskellige typer kompetencer. Det er for eksempel de færreste akademikere, der er parate til at være lige så detaljeorienterede og løse deres arbejdsopgaver med samme arbejdsdisciplin og høje faglighed som HK’erne, siger kontorchef Per Roos.

- Hos os er det HK’erne, der har forskellige specialistkompetencer, blandt andet på regnskabsområdet. Det kræver en meget specialiseret viden, og så kræver det tålmodighed og stamina nok til at gå 1000 bilag igennem i en sag, siger Per Roos.

 

Vejen frem for HK'erne

  • Skilte med den særlige HK-kultur
  • Tilegne sig nye kompetencer via efteruddannelse
  • Omfavne ny teknologi
  • Få specialviden