Ad snørklede små veje kom vi frem til Moesgaard Museum, hvor der blev serveret stående taffel bestående af   kaffe, rundstykker og basser fra bussens bagagerum.  Det var ikke det letteste, men alle blev mætte, og en trøst var, at vi kunne bruge museets toiletter.

Så gik det ad endnu mindre veje mod Alrø.  Det lykkedes at finde veje, hvor også dobbeltdækkeren kunne køre. Seniorerne kunne jo bare tage det roligt, og nyde den smukke natur med søer, skove, Kalø vig og omgivelserne ved dæmningen ved Alrø.  Vi var alle forberedte på, at vi skulle spise i hold, da vi havde fået oplyst, at Cafeen ikke kunne tage så mange på en gang, men de havde til at held plads til os alle.  Væggene i selve cafeen var noget af en oplevelse.  Her var der mange tegninger og vittigheder. Her var der fri fantasi og hyggeligt. Jeg ved ikke hvor mange der kunne spise op.  Vi fik tartelet (300 g) og citronfromage.

HK Seniorer Nordjyllands sommerudflugt 2019

 

HK Seniorer Nordjyllands sommerudflugt 2019

På gårdspladsen var der også mange ting, der skulle betragtes.  Særligt det sted, som var indrettet for herrerne.  Det var næsten ikke til at løsrive sig.  Selv et gammelt gebis, som værtinden havde fået foræret af en bekendt, var sat ind i en sten.  Alt var lavet af ejerne og familien, og de havde bestemt ikke mangel på fantasi. Virkelig et besøg værd.

HK Seniorer Nordjyllands sommerudflugt 2019

Næste stop var Ejerbavnehøj.  Her var der desværre diset, og vi fik lidt regn, så vi fortsatte turen videre til Svostrup Kro for vi var jo ”sultne”, og lagkagen ventede.  Det var virkelig en fin gammel kro med masser af sjove ting. Der var et par hundrede gamle kaffekander under loftet, der blev taget ned 2-3 gange om året for at blive vasket.  Godt der findes opvaskemaskine.

Til al held kunne man selv bestemme størrelsen på lagkagestykket.

HK Seniorer Nordjyllands sommerudflugt 2019

 HK Seniorer Nordjyllands sommerudflugt 2019

Vi skulle have været ad andre småveje hjem, men da vi allerede var 2 timer forsinket tog vi den hurtigste vej hjem til Aalborg. 

Det var en god tur, og som sædvanlig var vi alle næsten overmætte.  Chaufførerne sled for at finde veje, når pludselig der stod et skilt foran os, der fortalte, at her kunne en dobbeltdækker ikke køre under broen.

Tak til jer alle for en god tur.