Måske har du allerede fået et kort fra din tillidsrepræsentant på arbejdspladsen. Nu kan du nemlig sende dine ønsker ind til de nye overenskomster 2020 enten via kortet, på sms eller på mail. 

Det er nu, du kan få indflydelse på, hvilke forbedringer din overenskomst skal have. Er det en forbedret fritvalgsordning? Pension? Arbejdstid? Barselsregler? Uddannelse? Eller noget helt andet?
I starten af 2020 skal HK Handel forhandle din overenskomst med arbejdsgiverne, men allerede nu indsamler vi krav fra jer medlemmer, så vi ved, hvad I ønsker, der skal være fokus på til overenskomstforhandlingerne.
Du kan sende dit krav til os på ok2020@hk.dk, eller send en sms til 1919 med teksten OK2020 efterfulgt af dit krav. Du skal sende dit krav senest 1. november 2019.

Alle, der sender krav ind til os, er med i lodtrækningen om nedenstående præmier. Vinderne får direkte besked.

Det kan du vinde, hvis du sender dit krav til os 

• 1 x Comwell-ophold for 2
• 5 x Smartbox
• 40 x 2 biografbilletter + guf

Derfor er din overenskomst vigtig

Vidste du, at din overenskomst har stor betydning for dit arbejdsliv? Den sikrer dig blandt andet:

Fem feriefridage
• Pensionsordning
• Efter- og videreuddannelse
• Fritvalgs Lønkonto/Særlig Opsparing
• Løn under barsel
• Overarbejdsbetaling
• 37 timers arbejdsuge
• Barns sygedag: Fri med løn, hvis du bliver kaldt hjem + hele næste dag, hvis barnet fortsat er syg
• Seniorordning
• Tillidsrepræsentant, hvis I er nok medlemmer på arbejdspladsen
• Andre forhandlede goder, der passer til din arbejdssituation.

Se mere på hk.dk/takok og hk.dk/ok2020