Helle og Charlotte

Bestyrelsesmedlemmerne Helle Colding Seiersen, HK Stat Østjylland, (t.v.) og Charlotte Levin Pedersen, HK Stat Sjælland, kæmper begge imod den den stigende akademisering i administrationen på universiteterne. Foto: Mikkel Østergaard.  

I årevis har det lydt i HK-kredse, at akademikerne kommer og overtager jobbene. Men hvorfor sker det, og hvad skal HK’ernes rolle være i fremtiden?

Det taler bestyrelsen om

Du er medlem af en demokratisk fagforening. 20 valgte kvinder og mænd udgør den bestyrelse, som styrer sektorens retning, udvikling og økonomi. Bestyrelsen dækker hele landet. Formanden og næstformanden bliver valgt på en kongres med flere hundrede delegerede hvert 4. år, mens de øvrige bestyrelsesmedlemmer er valgt i de lokale HK-afdelinger og i HK Stats landsdækkende sammenslutninger. 
Men hvad taler de om? Hvad optager bestyrelsens medlemmer? I HK Stats nyhedsbrev kan du fremover læse historier om nogle af de fagpolitiske emner, der kommer på bestyrelsens bord, og du kan se, hvad nogle af bestyrelsesmedlemmerne mener.
Denne gang om et emne, som en stor del af statens HK’ere formentlig kun kender alt for godt: Den stigende akademisering af arbejdet i staten.
 

For at kaste lys over spørgsmålet havde HK Stats forbundssektorbestyrelse 23. august inviteret sociolog og ph.d.-studerende ved Aarhus Universitet Andreas Kjær Stage til at fortælle om sit endnu ikke udgivne ph.d.-projekt 'Universities are more than just their professors'.

I projektet har han studeret udviklingen i universiteternes personalesammensætning fra 1999 til 2017 og konkluderer, at der på nutidens universiteter er tale om en hel anden type organisation end for 20 år siden. Tidligere tog professorerne sig primært af undervisning og forskning, og var i en stærk alliance med HK'erne, der bistod med administration på de enkelte institutter.

I dag er organisationen tilført en gigantisk gruppe af djøf’ere og andre akademisk uddannede administratorer. De nye stillingsbetegnelser er fx specialkonsulenter, seniorkonsulenter, koordinatorer og kommunikationskonsulenter.

Ifølge Andreas Kjær Stage sker det, fordi samfundet uophørligt stiller krav til bredden i universiteternes leverancer. Fx skal universiteter nu bidrage med innovation, målrettede uddannelser mod jobmarkedet, analyser, evalueringer, strategier og meget mere. Samtidig er der stor opmærksomhed fra omgivelserne på, hvordan de bruger pengene.

Også gruppen af yngre akademikere, ph.d.-studerende, videnskabelige assistenter osv., er vokset eksplosivt og har klemt sig ind imellem HK'erne og professorerne. Den gamle alliance er brudt, og der er opstået et hierarki, som ikke var der tidligere, og HK-gruppen er skrumpet ind og trængt væk fra såvel professorer som ledelse.                

"Det, vi ikke kan, kan vi lære"

- Alle rollerne i administrationen har forandret sig, opsummerede Andreas Kjær Stage og spurgte, - men til hvad? Vi bygger det på fornemmelser, for vi ved det ikke. Det kun meget lidt belyst.

- Hvad med HK'ernes rolle? Skal de tilbage til alliancen med professorerne, eller hvor skal de bevæge sig hen, spurgte han ud i lokalet.

Det handler ikke nødvendigvis om at vende tilbage til rødderne, mente to af bestyrelsesmedlemmerne, men om at kæmpe for det territorium, de oplever at være ved at tabe.

Charlotte Levin Pedersen, næstformand i HK Stat Sjælland og ansat på Roskilde Universitet, tager jævnligt kampen for at bevare HK-jobbene. Fra hun begyndte i 1997 har hun oplevet en mangedobling af AC’ere i administrationen og et fald i antallet af HK-kolleger.

- Hvorfor vil ledelsen ansætte AC’ere? Det forstår jeg ikke. Vi har løst opgaverne i mange år, og det kan vi stadigvæk. Og mangler vi analytiske eller juridiske kompetencer, kan vi da lære det ved at efter- eller videreuddanne os, sagde hun.

For Helle Colding Seiersen, næstformand i HK Stat Østjylland og ansat på Aarhus Universitet, er der heller ingen tvivl om, at HK’ere godt kan bestride mange af de jobs, der går til AC’ere. For i takt med, at nogle opgaver har forandret sig, har mange HK'ere også fået nye kompetencer, oplever hun. Men mange HK’ere sætter deres lys under en skæppe og tør ikke byde ind, mener hun.

- De tror, at de skal kunne det hele fra begyndelsen. Og står der ansættelse på AC-overenskomst i jobopslaget, så søger de ikke.  

Både hun og Charlotte Levin Pedersen pointerer over for deres ledelser, at der ikke skal stå noget om overenskomst i opslag af administrative jobs. For akademikerne søger dem, hvad enten der står AC eller HK.

Inden Andreas Kjær Stage takkede af, gjorde HK Stats formand Rita Bundgaard klart, at dagens oplæg var en øjenåbner.

- Vi har gået og troet, at det kun handlede om, at vi var udfordret på vores faglighed. Men nu ser vi, at forandringen især handler om en ændret organisationsstruktur. Det er altså ikke kun et spørgsmål om, hvorvidt vi har været fagligt dygtige nok, og om, at vi er blevet overhalet af AC’erne, fordi de fagligt står et andet sted. Der er, som du har vist, en dimension mere: At organisering og struktur spiller en væsentlig større rolle, end vi havde fået øje på.