dennis a jørgensen

DSB har godt 7.100 medarbejdere og uddanner lige nu 17 kontorelever. I stedet for at få en bøde for at have for få elever, burde DSB uddanne langt flere, mener Dennis A. Jørgensen, formand for HK Trafik & Jernbane. Foto: Nils Lund Pedersen.

Kontorelever, flymekanikerlærlinge, tarmrenserlærlinge og dyrepasserelever. Fælles for de unge, der søger ind på en af landets mange erhvervsuddannelser er, at der kan være meget stor forskel på, om de får en praktikplads eller kommer i skolepraktik.

Virksomhedspraktikken udgør mindst halvdelen af uddannelsestiden, og det gode praktikforløb kan være afgørende for, om eleven holder fast i sin uddannelse. Men selv om der er mangel på en række fagudlærte, er der ikke praktikpladser nok. Derfor blev regeringen og arbejdsmarkedets parter i 2016 enige om at lave en ordning, som sætter mål for antallet af elever på hver arbejdsplads og giver mærkbare bøder til de virksomheder, der tager for få elever og lærlinge.

40.000 bøder i 2018 Blandt de danske virksomheder var 40.000 sidste år så langt fra deres mål for praktikpladser, at de har fået bøder. Øverst på listen ligger de statslige virksomheder PostNord og DSB, der hver har fået en bøde på omkring 2 millioner kroner, fordi de ikke har ansat nok elever.

Det skriver Fagbladet 3F på baggrund af en aktindsigt: Statslige virksomheder får de største elevbøder

Mere end 40.000 virksomheder er blevet opkrævet en bøde på op til 27.000 kroner per ”manglende elev” i den såkaldte AUB-ordning.

Ordningen blev vedtaget i forbindelse med trepartsaftalen om praktikpladser fra 2016 og giver samtidig en kontant bonus til de virksomheder, der ansætter mange elever.

Posten og DSB i top

De 10 virksomheder, der i årsopgørelsen for 2018 har fået de største bøder, rummer både private og statsejede virksomheder. Post Danmark A/S tager førstepladsen med en opkrævning på 2.001.092 kroner.

Lige efter kommer DSB og Danske Bank. De har fået bøder på henholdsvis 1,95 og 1,26 millioner kroner, skriver Fagbladet 3F.

Da bøden pr. manglende elev typisk er på 27.000 kroner, har Fagbladet 3F regnet sig frem til, at PostNord og DSB har manglet lidt over 70 elever for at undgå en opkrævning, mens Danske Bank har manglet omkring 46. Regnestykket skal dog tages med forbehold, da flere andre faktorer kan spille ind i den komplicerede ordning.

Fakta om AUB-ordningen

Mangel på faglært arbejdskraft er et stort problem for det danske arbejdsmarked, og ifølge tal fra Undervisningsministeriet mangler der 8.500 praktikpladser.

Målet med den trepartsaftale, som Venstre-regeringen, lønmodtagerne og arbejdsgiverne indgik i 2016, er 8.000-10.000 flere praktikpladser i 2025.

Post Danmark: straffen er urimelig

Ordningen fungerer på en måde, så antallet af erhvervsuddannede medarbejdere spiller ind på virksomhedernes måltal for elever.

Hvis en virksomhed har mange medarbejdere med en erhvervsuddannelse, vil den også skulle ansætte et højere antal elever. Men ordningen skelner imidlertid ikke mellem, om det er en erhvervsuddannelse, der er målrettet arbejdet i virksomheden, eller om det er en uddannelse fra tidligere i medarbejderens arbejdsliv. Derfor mener blandt andre Post Danmark, at bøden fra AUB-ordningen er helt urimelig.

- Vi har mange faglærte hos os fra andre brancher, for eksempel bagere og tømrere. Derfor stilles der nu urealistisk høje krav til os i forhold til antallet af elev- og lærlingepladser. (…) Jeg synes bare, at vi bliver straffet urimeligt hårdt i det system, vi har nu. Der er ingen erhvervsuddannelse som postarbejder, så der er grænser for, hvor mange elever og lærlinge, vi kan tage, siger Hans Erik Lindkvist, der er chef for HR i PostNord Danmark til Fagbladet.

HK Trafik & Jernbane: Staten burde gå forrest

En anden statslig arbejdsplads, der har fået en stor bøde er DSB. Her har HK tidligere kritiseret DSB for ikke leve op til sit uddannelsesansvar, fordi DSB i en periode slet ikke ville uddanne kontorelever. Læs også: Efter politisk pres: DSB lover at tage kontorelever  

Siden har statsbanernes administration lukket op for kontorelever. Og det er godt. Men ikke godt nok, mener formand for HK Trafik & Jernbane Dennis A. Jørgensen.

- Nu har DSB fået en stor bøde, men tænk, hvor mange elever, man kunne få for 2 millioner kroner, siger han.

DSB er en selvstændig statsligt ejet virksomhed, der drives på et ’forretningsmæssigt grundlag’. DSB har cirka 7.100 medarbejdere, og Dennis A. Jørgensen mener ikke, at DSB lever op til sit samfundsansvar for at uddanne unge.

- Hele arbejdsmarkedet skriger på uddannet arbejdskraft og reglerne er lavet for at vi skal have mere gang i uddannelserne. Og så er det uforståeligt, at et statsejet selskab ikke tager et større ansvar. Staten burde jo gå forrest, siger han.

DSB: Vi vil gerne have flere elever

Lige nu har DSB 17 kontorelever, og der er netop blevet ansat 11 nye. DSB har også som noget nyt ansat to elever i deres 7-Eleven-kiosker.

- Vi skal leve op til kravene og vi vil meget gerne tage et samfundsansvar. Vi uddanner selv alle vores lokomotivførere og vi vil gerne have endnu flere elever, men det er også begrænset, hvor mange vi kan tage, siger Tine Moe Svendsen, som er HR direktør i DSB.

Men Dennis A. Jørgensen mener ikke, at en lokomotivførerelev kan regnes med, da det er en videreuddannelse og slet ikke relevant for de faglige uddannelser, som er omfattet af AUB-aftalen.

- Hvad så med en leder, der tager en grundlæggende lederuddannelse, skal man tælle dem med, spørger han.

DSB’s lokomotivførere har ofte en faglært uddannelse som elektrikere, mekanikere eller smede, og derfor tæller de med i AUB-regnestykket. Men de 71 lokomotivførerelever tæller ikke med i DSB’s opgjorte elevtal, fordi det er en ’videreuddannelse’.

Lige som Post Danmark mener DSB derfor også, at virksomheden bliver ramt urimeligt hårdt af opgørelsesmetoden.

- Rigtig mange af vores lokomotivførere har en faglært baggrund, og det gælder også lokomotivfører-eleverne. Derfor får vi et højt måltal for elever.

Men hverken ’lokoførere’ eller elever burde tælle med, mener DSB.

- Vi mener, at lokomotivførerne burde tages helt ud af regnestykket. Det støtter DA (Dansk Arbejdsgiverforening, red.), som er en del af trepartsforhandlingerne, og vi har derfor rettet henvendelse til både ATP og Børne- og Undervisningsministeriet. Hvis de blev taget ud, ville DSB være meget tæt på måltallet for elever, forklarer Tine Moe Svendsen.

Eleverne bidrager positivt

HR-direktøren tilføjer, at det er også er godt for virksomheden DSB at uddanne elever.

- Vi er glade for de elever, vi har, for de bidrager positivt til virksomheden og er en god investering i fremtiden, siger hun.

Dennis A. Jørgensen anerkender, at vedligehold tæller på en anden konto. Men i stedet for at finde argumenter mod elever, burde fokus være på at få uddannet flere, mener han.

- Det ville klæde DSB i stedet at kæmpe for flest mulige elevpladser og måske endda prøve at være førende i landet. Ligesom man er med direktørlønningerne i det offentlige, siger Dennis A. Jørgensen.

Aarhus Universitet: Der er fejl i opgørelsen

Aarhus Universitet ligger nummer 8 på listen over store bøder, men her har man også klaget over bøden, da der er tale om fejl i opgørelsesmetoden. Og emnet har fyldt en del hos både tillidsvalgte og ledelsen siden universitetet blev nævnt i top 10. Det fortæller Helle Colding Seiersen, der er HK fællestillidsrepræsentant. 

Top 10 største bøder for ikke at uddanne nok elever:

Post Danmark
DSB 
Danske Bank 
Region Sjælland 
Region Nordjylland 
Danske Diakonhjem 
Nordea Danmark 
Aarhus Universitet 
Hovedstadens Beredskab 
Jyske Bank 

Kilde: Fagbladet 3F (AUB/ATP) 

Hun forklarer, at universitetet uddanner de elever, de skal, men at fejlen opstår, fordi elever og faguddannede ansatte bliver registreret på to forskellige enhedsnumre, som ikke kan kobles sammen i AUB-systemet.

"Tallene er simpelthen ikke rigtige", fortæller Universitetsdirektør Arnold Boon i en nyhed på universitetets medarbejderportal. Og direktøren ærgrer sig over misforståelsen:

"Derfor har vi allerede tidligere på året indgivet en klage over bøden, og vi håber på, at man vil finde en løsning på den fejlagtige opgørelsesmetode. Som uddannelsesinstitution bidrager vi naturligvis til samfundet ved at leve op til vores kvote. Vi værdsætter vores elever, og heldigvis ser vi også, at mange har lyst til at blive på universitetet efter deres elevplads," lyder teksten på medarbejdersiden.

 

OM PRAKTIKPLADS-AUB

Det danske arbejdsmarked mangler erhvervsuddannede inden for en lang række faggrupper. Regeringen og arbejdsmarkedets parter indgik i august 2016 ’Trepartsaftale om tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft og praktikpladser’. Aftalen belønner arbejdsgivere, som uddanner elever fra erhvervsuddannelserne. En del af aftalen hedder Praktikplads-AUB og bliver administreret af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Hvert år i april får arbejdsgivere, der er omfattet af Praktikplads-AUB et mål for, hvor mange elever, de skal ansætte inden året er gået. Arbejdsgivere, der overstiger deres mål for elever, kan få bonus. De arbejdsgivere, der ikke lever op til deres mål, skal betale et bidrag til Praktikplads-AUB.
KILDE: Virk.dk 

Se film om Praktikplads-AUB