unge studerende

Man hiver nærmest efter vejret, når man ser på antallet af, omfanget og iderigdommen angående events på landets biblioteker.

Over de seneste fem år er der sket en stigning i antallet af fx litteraturarrangementer på næsten 200 procent.

Og det er arrangementer i form af debatter, formidling, oplæsning, foredrag o.l. Dertil kommer endnu flere events med musik, teater og lokalhistorie

Det viser tal fra det årlige Biblioteksbarometer, som laves af Slots- & Kulturstyrelsen – og som gennemgår aktiviteter på landets folkebiblioteker.

Passer perfekt med tema på konferencen

Den tendens med flere og flere arrangementer i alle afskygninger rammer perfekt ind i programmet for HK Kommunals Bibliotek-, Kultur og Eventkonference d. 25.-26. november på Nyborg Strand.

Fokus vil være på det at arbejde med arrangementer, events, udstillinger, temaopstillinger med materialer o.l..

Konferencen vil give dig inspiration og konkrete værktøjer til, hvordan du bedre fanger brugernes opmærksomhed og konkret arbejder med opstillinger, nudging, udstillinger, synliggørelse og arrangementer.

Og du vil møde begreber og værktøjer i form af oplevelsesdesign, kuratering, visuel merchandising, grafisk facilitering og meget andet spændende.

Dertil kommer en lang række spændende oplæg og workshops fra mange grene af bibliotekernes verden – og selvfølgelig uddeling af HK Kommunals kulturpris, Jytte-prisen.

Se programmet for konferencen og meld dig til lige her.