Kongres_blad_15

Medarbejderne i pantebrevsafdelingen i Arbejdernes Landsforening har fået mere plads efter en flytning. De er næsten kede af, at de ikke sidder så tæt længere. Foto: Lisbeth Holten 

Sociale arrangementer, sjov og ballade og kolleger, vi kan snakke privat med, er alt sammen fint. Men det skal først og fremmest handle om arbejdsopgaverne, når man skal styrke et arbejdsfællesskab.

- Nogle gange, når hr får fingre i folk, bliver det en lille smule meningsløst med feel good-kurser og ryste sammen-ture, konstaterer Mette Mogensen, adjunkt og ph.d. ved Institut for Organisation på Copenhagen Business School.

Hun har i sin forskning blandt andet interesseret sig for, hvad der sker, hvis fællesskabet bliver renset for meget for det, det i virkeligheden handler om på en arbejdsplads, nemlig arbejdsopgaverne.

Hun konkluderer, at det gode arbejdsfællesskab ikke kan tvinges igennem ved at sige ” nu skal I arbejde godt sammen” og sende folk på samarbejdsseminarer, teambuilding og feel good-kurser, hvis det ikke først og fremmest er bundet op på, hvad det er, der skal lykkes til hverdag.

Det gode arbejdsfællesskab opstår nemlig ifølge Mette Mogensen i tilrettelæggelsen af arbejdet.

- Noget af det, der er studeret rigtig meget, er, hvad der sker, når medarbejderne har meget små ansvarsområder, hvor ens arbejdsopgaver ofte er afhængig af en kollega før i kæden. Det giver en masse konflikter og fremmer ikke fællesskabet, fordi man så at sige bliver offer for hinanden, og der skabes en masse vrangforestillinger om hinandens intentioner. Så forståelse for hinandens arbejdsopgaver er supervigtigt, siger Mette Mogensen.

Prøv ikke at undgå uenigheder
Det betyder selvsagt ikke, at vi ikke også må være glade for og på venskabelig fod med hinanden. Det styrker nemlig også det faglige fællesskab og samarbejdet - til fordel for virksomheden.

- Det sociale fællesskab hjælper med at bygge tillid til dine kolleger, og det kan betyde rigtig meget for det faglige samarbejde. Du mistolker langt mindre, og du dobbelttjekker formentlig i mindre grad dine kollegers arbejde. Og der sker nogle psykologiske mekanismer, som betyder, at du tør risikere mere, siger Jakob Lauring, der er professor ved Institut for Virksomhedsledelse på Aalborg Universitet.

- Kolleger, som har den form for tillid til hinanden, tør at fejle småt sammen for i sidste ende at komme ud med noget samlet bedre.

Samtidig skal man dog ifølge Jakob Lauring passe på med, at man ikke får det ”for godt” sammen. Vi har nemmere ved at føle samhørighed med folk, som personlighedsmæssigt er nogenlunde lige som os selv. Det kan der være mange fordele ved. Men:

- Der kan altså også blive for meget gruppetænkning, hvor man bliver for tilfreds med tingenes tilstand. Det går ud over kreativitet og nytænkning. Så man skal også have dynamikkerne i individualitet, og at kolleger konkurrerer. Det handler om at finde en balance imellem de to modsætninger.

På samme måde er uenighed også en god ting i et arbejdsfællesskab, fastslår Heidi Lisette Bille, der er arbejdsmiljøkonsulent i HK/Privat. Uenighed og modspil udvikler både dig selv, dine kolleger og virksomheden.

- Det er en misforståelse, hvis man tror, at et godt arbejdsfællesskab er en gruppe uden konflikter, siger hun.

- Man kan ikke undgå konflikter - og man skal heller ikke prøve. Det handler om, hvor gode man er til at håndtere konflikterne. Og der, hvor samarbejdet og fællesskabet er kørt af sporet, er der, hvor der ikke er taget hånd om de faglige uenigheder, og hvor det er blevet personligt, og der er kommet følelser i klemme.

 

6 ting, du, i og jeres chefer kan gøre for fællesskabet

 
  1. Sæt fokus på kerneopgaven: Hvad er det, vi sammen er her for? Kig op fra den enkeltes opgave og kig i stedet til hele organisationens kerneopgave. Og sæt ledelsen i spidsen for det.
  2. Sæt fokus på jeres samarbejde omkring kerneopgaven: Hvordan samarbejder vi om at lykkes med den på tværs i organisationen? Og hvordan bidrager den enkelte til løsningen af opgaven?
  3. Ræk selv ud efter at arbejde mere sammen på tværs - forespørg hos din chef, om der er opgaver, som giver dig større interaktion med kolleger andre steder i organisationen.
  4. Sig højt til dine kolleger, hvad de kan bidrage med, for at du kan gøre dit arbejde godt. Det kan fx handle om, at ting bliver afleveret rettidigt til en deadline, og at du får den rette viden om projekter i god tid, så du kan planlægge din tid.
  5. Undgå at skære ned på koordineringen (den langsomme tid), selv om I har travlt. Det er en klassisk fejl, når der er travlt. Men det er helt afgørende for at sikre, at der er en sammenhæng i det, I laver.
  6. Kend til fællesskabets dynamik, og at der naturligt vil være modsatrettede krav, som kan skabe uenigheder. I skal italesætte dem og turde være professionelt uenige og finde en vej i det - sammen.
 
Kilde: Mette Thingstrup, erhvervspsykolog