Sygdom

Foto: Et af problemerne med chefen i butikken var, at ”Tag et par panodiler og kom på arbejde…” var det faste svar ved sygdom. Også selvom det var opkast, man lå syg med.

 

   - Det gik egentlig ret godt de første par måneder, men så kom der flere og flere opgaver til uden for arbejdstid. Jeg skulle også blive længere til status end de andre, fordi jeg som elev ikke skulle have ekstra penge for det, og købmanden så gerne, at vi mødte ind 10 minutter før, vi egentlig skulle møde – selvfølgelig uden betaling for det. Der var heller ikke lavet overlap i vagtplanen i forhold til at gøre kassen op. Derfor skulle nogen møde ind, så kassen kunne gøres op, før man havde fri, fortæller Mette om nogle af de første tegn på, at elevpladsen ikke var det drømmescenarie, hun ellers troede, da hun startede sin elevtid:

 

Når man er ung og starter i et job, så vil man gerne hjælpe så meget som muligt, men jeg kunne hurtigt mærke, hvordan det begyndte at gå mig på. Derfor lavede jeg en liste over de ting, jeg ikke mente var OK, og med spørgsmål om min manglende kontrakt.

 

   - Når man er ung og starter i et job, så vil man gerne hjælpe så meget som muligt, men jeg kunne hurtigt mærke, hvordan det begyndte at gå mig på. Derfor lavede jeg en liste over de ting, jeg ikke mente var OK, og med spørgsmål om min manglende kontrakt.

   - Derfor lavede jeg en liste over de ting, der ikke var OK, og jeg gik til købmanden og bad ham om et møde, men enten udskød han det eller dukkede slet ikke op, som det skete flere gange, hvor jeg i øvrigt som elev stod med hele butikken sammen med et par ungarbejdere. Der var en anden periode, hvor købmanden havde ferie, og bare havde slettet sig selv på vagtplanen i stedet for at finde en anden til at tage hans vagter. Her var der også to weekender, hvor jeg stod med ansvaret – sammen med ungarbejdere - for hele butikken, selvom jeg kun var elev.

   - Den vagtplan, købmanden havde lavet, gav mig også for mange timer, idet jeg havde 38 timer den ene uge og 42 timer den anden uge. Pauserne var, Ifølge vagtplanen, trukket fra i mine ugentlige timer. Vi kørte med to uger med forskellige arbejdstider, og så gentog de sig hele tiden. En måned eller to, inden det hele kørte af sporet, lavede to af min kollegaer en ny vagtplan hvor jeg kun havde de 37 timer om ugen.

 

”Tag et par panodiler…”

Arbejdstiden skred, købmandens humør svingede og der var mange ting i butikken, der undrede Mette:

   - Vi fik sjældent mulighed for, at vi alle sad sammen nede i pauserummet og spiste sammen. I starten gjorde vi det hver dag, men det blev en sjældnere og sjældnere begivenhed. Det blev ofte kun til et stykke rugbrød, stående, fordi vi havde fået at vide, at vi skulle reagere på klokken ude fra butikken – og den ringede hele tiden. Købmanden svinede også altid folk til, når de ringede for at melde sig syge. ”Tag et par panodiler og kom på arbejde…” var det faste svar. I en periode var min søster ungarbejder i samme butik, og han råbte ad hende i telefonen, da hun måtte melde sig syg efter at have kastet op hele natten. Hun fik også hans sædvanlige svar med panodilerne og ringede grædende til butikken, hvor jeg tilfældigvis tog telefonen. Der blev jeg godt nok gal, hvilket han heller ikke var i tvivl om, da jeg ringede til ham, husker Mette Wraae, der kun kunne se én fordel i det hele, nemlig at problemerne bragte de to elever tættere på hinanden:

   - Min elevkollega startede et halvt år efter mig, og jeg havde faktisk i starten indtryk af, at købmanden forsøgte at spille os ud mod hinanden. På et tidspunkt fandt vi dog ud af, at vi havde nogle af de samme problemer og oplevelser af tingene i butikken. Derfor begyndte vi heldigvis at tale mere og mere sammen, og til sidst tog vi fat i HK, som både min kæreste og min mor havde anbefalet os.

 

Købmanden svinede også altid folk til, når de ringede for at melde sig syge. ”Tag et par panodiler og kom på arbejde…” var det faste svar.

 

Kæmpe befrielse – og glad igen

For de to ulykkelige elever vendte billedet, da HK Handel Midt kom på banen:

   - Vi ringede til HK for at høre om vores muligheder, og vi fik at vide, at vi bare skulle komme ind på HK. Så ville vi kunne tale med en konsulent. Det gjorde vi og fik os en snak med Tina (Hansen, faglig konsulent i HK Midt), der blev rasende over det, hun hørte. Hun bad os udfylde nogle timeskemaer hver for sig, men vi ringede meget sammen for at sammenligne noter, og hjælpe hinanden med detaljer, vi eventuelt havde glemt. Vi sendte skemaerne ind, hvorefter det gik rimelig stærkt det hele, fordi Tina tog fat i sagen. Hun arrangerede et møde med arbejdsgiveren og skolepraktikken, så vi kunne lægge en plan for at færdiggøre vores uddannelser, siger Mette og runder af:

   - Arbejdsgiveren ville slå streg over tingene, men det ville jeg ikke, fordi jeg vidste, at han ikke ville ændre på tingene. For jeg tror ikke på, at du kan ændre dit humør ret meget, hvis du er under pres. Heller ikke selvom du selv har pålagt dig presset. Så jeg skulle bare videre og var glad for, at skolepraktikken var en alternativ mulighed for at gøre uddannelsen færdig. Jeg ville bare væk, fordi jeg længe havde haft det sådan, at jeg næsten håbede, at der skete noget på vej til butikken, så jeg ikke skulle derhen og igennem endnu en dag. Så det var en kæmpe befrielse, at vi kunne sige aftalen op og komme i skolepraktik i stedet, og min kæreste konstaterede også, at nu var jeg glad igen, hvad jeg ellers ikke havde været i omkring et år. Jeg er glad for, at vi to elever – med hjælp fra HK - kunne komme videre, men jeg tænker stadig meget på de andre medarbejdere og ungarbejdere, der er tilbage i butikken!!

 

Jeg ville bare væk, fordi jeg længe havde haft det sådan, at jeg næsten håbede, at der skete noget på vej til butikken, så jeg ikke skulle derhen og igennem endnu en dag.

 

”Vi starter med at lytte…”

- Når vores medlemmer henvender sig, så er det i første omgang vigtigt, at vi starter med at lytte. At vi anerkender, at det, de føler sig udsat for, det har de også været udsat for. I den konkrete sag fra Nyborg kiggede vi på elevernes vagtplaner i forhold til overarbejde og tog en snak om det psykiske arbejdsmiljø, fortæller Tina Hansen fra HK Handel Midt, der tog imod de to elever, da de var forbi HK Midt:

   - De havde en oplevelse af, at de arbejdede hele tiden… og det skal jeg lige love for! Da vi fik regnet på det, så havde Mette 163 timers overarbejde (50- og 100%-timer), hvorfor hun fik tilkendt 26.729,70 kroner i overarbejde, fritvalg og feriegodtgørelse. For hendes kollega handlede det om 112,5 overarbejdstimer og et beløb på 22.174,94 kroner, som hun fik udbetalt.

 

Klar opfordring: ”Tag fat i os…”

Tina Hansen glæder sig over, at de to elever kom godt videre med deres uddannelse – og at de fik en kompensation for de mange overarbejdstimer, men hun kommer også med en klar opfordring til andre unge medlemmer:

   - I sagen fra Nyborg fik vi hentet små 60.000 kroner til de to unge butikselever, men måske er der andre unge, der har problemer med overarbejde eller et dårligt arbejdsmiljø, hvor de ikke bliver behandlet ordentligt. Til dem vil jeg sige: Tag fat i HK, så kigger vi sammen på tingene og efter nogle gode løsninger.

 

DU FÅR GODE RÅD OG FAGLIG HJÆLP – NÅR DU ER I JOB

Vi er eksperter i dine vilkår på jobbet – for hver arbejdsplads har sin egen kontaktperson og faglige medarbejder hos HK. Hun kender de unikke vilkår, som lige præcis jeres arbejdsplads har. Og så kender hun dit fag. Derfor er du garanteret kompetent og professionel rådgivning, uanset om det handler om løn, stress, arbejdsmiljø eller spørgsmål om overenskomst. Du er altid velkommen til at kontakte dine lokale afdeling for at få råd og vejledning.