Hvorfor har HK Kommunal støttet dette forskningsprojekt?

Der er rigtig meget af det arbejde, som lægesekretærer og administrative medarbejdere udfører hver eneste dag, som bliver digitaliseret og automatiseret. Ofte er de administratives bidrag overset, og derfor har vi været optaget af, at få viden om hvilke opgaver der bliver løst i forbindelse med dataarbejde. Når der kommer big data og datadrevne forløb og man skal få værdi ud af de data, har vi en interesse i, på borgerens vegne, at det er systemer, der fungerer. Men også at de opgaver, som de administrative løser, bliver set.

Da Sundhedsplatformen blev indført. Kunne vi se hvor pressede lægesekretærerne har været, og at de stod hurtigt klart, at de er en del af nøglen til at få Sundhedsplatformen til at virke. Når man indfører nye systemer, er det vigtigt både at have et blik på det, man forlader, men også have blik på, hvordan de nye arbejdsgange fungerer. Hvis man ikke ser det fundament, de administrative bygger, kommer systemerne ikke til at virke, og man får fyret nogle faggrupper, der er en del af løsningen.

 

Hvad viste kortlægningen?

Der er tre hovedperspektiver.

1. Hvis man vil have værdi af big data er registrering og dokumentation meget vigtigt. Man vil i højere grad bruge data på tværs af systemerne, og det kræver gode arbejdsgange.

2. Noget andet kortlægningen viser, er at det ikke kun handler om maskinerne. Men også om hvordan menneskerne samarbejder, om de arbejdsgange og den infrastruktur man får bygget op, så man får skabt de data, der giver værdi

3. Og det tredje perspektiv handler om, hvor vigtigt det er med etik, og hvor vigtigt det er, at nogen forstår systemerne og den proces hvor data bearbejdes. Ellers kan man ikke forklare resultaterne. Man kan godt automatisere lønprocesser, men nogle gange skal de opdateres - og der er det vigtigt at kunne forstå data, og hvordan de bearbejdes.

Hvad skal medlemmerne bruge det til?

Nu har forskerne i første omgang kortlagt den viden, der er i eksisterende artikler. Næste skridt er, at de skal ud på sygehuse og observere. Og herefter skal de udvikle en model for, for at få det usynlige administrative frem i lyset når der indføres nye systemer
 

Artiklen er opdateret 11. september 2019