Måske har du allerede fået det på anden vis, men en god nyhed tåler gentagelse: 2020-udgaven af HK’s kursuskatalog for tillidsvalgte så dagens lys sidst i august, og der er mange spændende tilbud. En af fornyelserne er blandt andet et efterspurgt kursus for fællestillidsrepræsentanter.

Her er en lille guide til dig, der er tillidsrepræsentant og medlem af HK Kommunal:

  • Side 8 kan du se en oversigt over TR-grunduddannelsen og de overbygningskurser, som HK Kommunal anbefaler
  • Side 49 er der en oversigt over, hvordan man får et akademimodul (10 ETCS-point) gennem forhandleruddannelsen i HK. Der står mere om akademiuddannelse for tillidsvalgte fra side 64.
  • Side 50 omtaler det nye tilbud til fællestillidsrepræsentanter (FTR)
  • Side 52 kan være en god idé at dele med en TR-suppleant eller en god kollega i klubbestyrelsen. Det handler om kurset ”TR på vej”
  • Side 53 omtaler kurset ”Bisidder”, der er meget populært, og som fra 2020 vil være undergået en omfattende revidering, således at det er baseret på de allernyeste undervisningsmetoder.

Find 2020-kursuskataloget her.