vallekilde friskole

Marie Lysen og Asker Grobb fra Vallekilde-Hørve Friskole har begge fritidsjob og synes det er spændende at have besøg af Fagbevægelsens Skoletjeneste. Foto: Ricky John Molloy.

- Under en ansættelsessamtale blev jeg engang spurgt, hvordan Hitler kom til magten ...! Men må en arbejdsgiver overhovedet spørge om den slags til en jobsamtale?

Spørgsmålet hænger i klasselokalet et øjeblik, inden fingrene ryger til vejrs. 8. og 9. klassetrin på Vallekilde-Hørve Friskole har besøg af to oplægsholdere fra Fagbevægelsens Skoletjeneste. De næste to lektioner skal eleverne høre om rettigheder og pligter på arbejdsmarkedet, lovgivning og overenskomst – samt om fagbevægelsens rolle i det danske samfund og for den enkelte.

Andreas Peter Larsen og Hannah Kjærsgaard er skoletjenestens oplægsholdere og skaber undervisning, der i øjenhøjde med eleverne. De vil gerne have svar på, hvad en arbejdsgiver må spørge om til en ansættelsessamtale.

Eleverne er enige om, at der er ting, chefen ikke må spørge til.

- Arbejdsgiveren må faktisk ikke spørge ind til private forhold som seksuel orientering, politiske holdninger, religion, planer om graviditet osv. Hvis han alligevel gør det, er det selvfølgelig værd at vide, at man ikke skal svare. Og hvis han stiller irrationelle spørgsmål som fx det om Hitler, er det ikke ulovligt, men igen behøver man ikke at svare, opsummerer Andreas Peter Larsen og pointerer, at det er vigtigt, eleverne kender deres rettigheder og pligter for at undgå ubehagelige situationer i deres første job.

Turisme giver job

Omkring en fjerdedel af eleverne har et fritidsjob. I Odsherred er der god brug for ungarbejdere til at servicere områdets turister med gammeldags vaffelis og fastfood. Marie Lysen og Asker Grobb fra 9. klasse har begge et fritidsarbejde, der giver penge på kontoen og masser af gode erfaringer. Begge synes, oplægget er relevant og spændende for dem.

Marie Lysen sælger is, mad og slik og gør trækvogne klar til gæsterne i Sommerland Sjælland.

- Jeg skrev en ansøgning og kom til jobsamtale. Under samtalen blev jeg præsenteret for et oplæg til løn, hvad jeg skulle lave, hvornår jeg skulle starte og den slags. Så det virkede helt fint, fortæller Marie Lysen.

- Det er sjovt at arbejde, og der er et godt fællesskab med de andre, og nogle af dem er blevet mine venner, siger Marie. Klassekammeraten Asker Grobb begyndte lidt tilfældigt at arbejde i den lokale grill. Han kom der en del som kunde inden, fordi hans ex-kæreste og hans storebror arbejdede der.

- En dag kom jeg til at snakke med ham, som har grillen, og han foreslog, at jeg skulle arbejde der. Så startede jeg næste dag og har arbejdet der siden. Asker havde ikke før hørt om den danske model og var uvidende om, at der ikke er en mindsteløn, men at det er fagforeningen og arbejdsgiveren, der laver en fælles overenskomst om løn og arbejdsforhold.

- Jeg får 65 kroner i timen, og det er jeg godt tilfreds med. Arbejdet er megafedt, og jeg kan godt lide, når der er stress på, og vi har travlt, siger Asker Grobb.

Guide til fritids- og studiejob

Liva Smith fra 8. klasse begyndte lige før sommerferien i sit første job, som hun har overtaget fra sin storesøster. Hun hjælper sine bedsteforældre med at gøre rent og med forefaldende arbejde.

- Jeg synes, det er en fin måde at starte med at arbejde på. Mine bedsteforældre er opmærksomme på, at arbejdet skal kunne passes sammen med min skole og fritidsinteresser. Min mormor siger også, at jeg ikke må bære tunge ting alene eller stå på en høj stige, fortæller Liva.

liva

Liva Smith fortæller om sit første fritidsjob, der går ud på at hjælpe hendes bedsteforældre med forskellige opgaver. Foto: Ricky John Molloy. 

De to oplægsholdere fra skoletjenesten beder eleverne kigge i en lille håndbog, som er en guide til fritids- og studiejobs.

- Ved I, at der gælder særlige regler for ungarbejdere i forhold til arbejdstider, arbejdsopgaver, tunge løft osv., som alle arbejdsgivere har pligt til at overholde, spørger Hannah Kjærsgaard.

Håndbogen guider de unge gennem arbejdsmarkedets love og regler, der gælder for fritidsjobbere under 18 år – og giver et hurtigt overblik over, om arbejdsforholdene er ok.

- Hvis I synes, I bliver uretfærdigt behandlet, kan I få brug for hjælp. Så kan I gå til tillidsrepræsentanten, det der svarer til jeres elevrådsrepræsentant. Hvis det er en lille arbejdsplads, er der ingen tillidsrepræsentant, men så kan I kontakte fagforeningen og få hjælp, siger Hannah Kjærsgaard.

Fælles Mål for Uddannelse og Job

Oplægget om arbejdsmarked, arbejdsliv og arbejdsvilkår bidrager til at dække dele af læseplanen i folkeskolens pensum for Uddannelse og Job. Marianne Østergaard er lærer i udskolingen på Vallekilde-Hørve Friskole og underviser i dansk, engelsk og samfundsfag.

- Jeg benytter så vidt muligt gæsteundervisere udefra, fordi de bringer virkeligheden med ind i klasselokalet. Det giver noget ekstra liv i undervisningen, siger Marianne Østergaard og understreger, at 9. klasses eleverne kan komme op i stoffet til eksamen.

- Vi kommer til at arbejde videre med forløbet, når eleverne senere på året skal kigge på velfærdsmodeller forskellige steder i verden, siger Marianne Østergaard, der også tidligere har inviteret Fagbevægelsens Skoletjeneste på besøg.

Ifølge Fagbevægelsens Jobpatrulje, der tager rundt i sommerlandet for at undersøge vilkårene på landets virksomheder for fritidsjobberne, har 2 ud af 3 unge problemer på deres fritidsjob. Det kan fx være, de unge løfter for tungt, selv skal finde afløser ved sygdom eller mangler løn under oplæring. Derfor har fagbevægelsen en vigtig samfundsopgave i at klæde 13- til 17-årige på, så de får en god start på arbejdslivet, mener projektleder Kirstine Bredsgaard Kaarde fra Fagbevægelsens Skoletjeneste.

- Langt de fleste unge får gode erfaringer i deres første fritidsjob. Men ofte kan der være tale om et ulige forhold mellem ungarbejdere og arbejdsgivere, og opstår der problemer, kan det være svært for en ung at adressere problemet direkte til chefen.

- Vi vil gerne fortælle de unge, at de ikke står alene med problemerne. De kan få råd og rådgivning hos os via chat, mail eller hotline, siger Kirstine Bredsgaard Kaarde.

Hvad er vigtigst?

I klasselokalet sidder eleverne nu i mindre grupper omkring et dialog- og forhandlingsspil. Grupperne skal udvælge 3 rettigheder og argumentere for, hvorfor netop de er vigtigst.

vallekilde friskole

Nikolaj og Asbjørn diskuterer budskaberne på dialogkortene med deres gruppe. Til sidst når de frem til de 3, de synes er vigtigst. Foto: Ricky John Molloy.

- Det er fagforeningen, der er med til, at du overhovedet får en ordentlig løn, siger en.

- Løn - det er fandme vigtigt, bliver der svaret.

- Det er arbejdsmiljø også. Du kan dø af at få en mursten i hovedet, siger en tredje.

Argumenterne flyver rundt mellem Gustav, Sebastian, Nikolaj og Asbjørn, og til slut får de reduceret de 17 dialogkort til 3.

Retten til ordentlig løn, retten til et godt arbejdsmiljø og retten til at være medlem af en fagforening.

 

Få gratis besøg af Fagbevægelsens Skoletjeneste

Fagbevægelsen Skoletjeneste er et samarbejde mellem HK, FH, 3F, Dansk Metal, Dansk El-forbund og Serviceforbundet. Skoletjenesten tilbyder undervisning af folkeskolens ældste klasser for at forberede eleverne på det første møde med arbejdsmarkedet. Undervisningen er et mix af oplæg, gruppearbejde, korte film, gode snakke og fælles diskussioner i klassen. Et oplæg varer ca. halvanden time, men kan tilrettelægges efter den enkelte skoles behov. Undervisningen er et landsdækkende og gratis tilbud målrettet 7. til 10. klasse. Indholdet dækker Fælles Mål for Uddannelse og Job.