Genrebillede - ABL

 

Borgerblikket hedder systemet, der giver borgene adgang til at se en lang række oplysninger om sager i kommunen. Eksempelvis om opkrævning, flytning og meget andet. Fem kommuner har igennem en periode testet systemet, og flere kommuner er i gang med at indføre det.

I Vejle har særligt medarbejdernes gode indstilling været med til at gøre projektet til en succes. Her har medarbejderne været forandringsparate og fået de nye opgaver lidt ad gangen, forklarer digitaliseringskonsulent Jesper Brøns Sejersen til DKnyt.dk.

Data skal være overskueligt

Ifølge Jesper Brøns Sejersen er det især en stor opgave for medarbejderne, at de har skullet håndtere, at data også skal være overskuelig for borgerne og ikke kun de ansatte.

- Det er ligesom, man åbner én dør, så åbner der sig 10 nye bagved. Ikke sagt, at vi ikke har haft styr på vores data, men vi har tænkt data i en anden kontekst end i den, som det skal fremadrettet, siger han.

En del af journaliseringspraksis

Borgerblikket er også en del af at tænke journaliseringspraksis. Og her er det medarbjedernes indstilling kombineret med de rigtige politiske vinde, der er vejen. I Vejle er det politiske ønske om skabe åbenhed ved at give borgerne adgang til deres egne data også tættere på at blive opfyldt, fortæller Jesper Brøns Sejersen til DKnyt.dk.

Læs mere om Borgerblikket hos KL

Mere om borgerblikket

Siden december 2018 har borgere i Esbjerg, Aarhus, Faaborg-Midtfyn, Favrskov og Vejle Kommuner kunne se et overblik over deres sager og ydelser på borger.dk. Løsningen kaldes Borgerblikket, og de næste 11 kommuner arbejder nu for at blive koblet på løsningen. Kilde: KL