Tag venligst et nummer

Mange politikere og skiftende regeringer har over de seneste mange år nærmest været ved at falde over hinandens ben for gennem reformer at øge arbejdsudbud og beskæftigelse. De bestræbelser har imidlertid langt fra virket efter hensigten. Det konkluderer Rockwool Fonden ifølge Dagbladet Information.

Rockwool Fonden har ud fra ny og omfattende data blandt andet set på dagpengereformen fra 2010, hvor et flertal i Folketinget forkortede dagpengeperioden fra fire til to år.

Kontanthjælpsreformen fra 2013, der blandt andet betyder lavere ydelser til unge kontanthjælpsmodtagere, har også været i Fondens søgelys.

Beskæftigelseseffekterne af såvel den forkortede dagpengeperiode som af den lavere kontanthjælp til unge er enten noget mere beskedne eller mere usikre end hidtil antaget, lyder konklusionen.

Politikere har forklaringsproblem

En af forskerne bag Fondens rapport, Anders Bruun Jonassen, peger på, at politikerne har begrundet reformerne af ydelsessystemet med, at det får flere folk i arbejde.

- Men det bliver stadig vanskeligere at bruge sikkerhed om væsentlige beskæftigelseseffekter som hovedargument for at lave de her reduktioner i ydelsesniveauerne eller forkorte dagpengeperioden, siger forskeren til Information.

Når beskæftigelseseffekterne af reformerne udebliver, er politikerne ifølge Anders Bruun Jonassen nødt til at komme med nogle bud på, hvorfor det så er, at man vil reformere.

Forskeren understreger, at det drejer sig om de reformer, hvor man forsøger at få folk uden for arbejdsmarkedet i job. Når det kommer til de store tilbagetrækningsreformer af pension og efterløn, er beskæftigelseseffekterne større og mere sikre.

Artiklen er opdateret 25. september 2019