Arbejdsmiljøet var omdrejningspunktet, da midt- og vestjyske arbejdsmiljørepræsentanter, tillidsrepræsentanter og ledere fra kommuner og region var samlet til TRIO-temadag i HK Kommunal MidtVest.

 

2019 er arbejdsmiljørepræsentantår ikke kun i HK men i hele FH, Fagbevægelsens Hovedorganisation, og det var baggrunden for, at der var fokus på, hvordan vi alle bliver bedre til at passe på vores allervigtigste ressource, nemlig hinanden.

 

TRIO-temadag i HK Kommunal MidtVest.

 

Nye veje

Christian Ørsted fortalte med udgangspunkt i sin bog om ”Livsfarlig ledelse”, og så satte Lise Keller og Mads Lund fra BFA, BrancheFællesskabet for Arbejdsmiljø for Velfærd og Offentlig administration, spot på veje til et bæredygtigt arbejdsmiljø.

 

Det skete gennem et nyt dialogværktøj udformet som et spil, som deltagerne i temadagen skulle afprøve.

 

Værktøjet er udarbejdet i samarbejde med 9 arbejdspladser og kan bruges til at prioritere arbejdsmiljøarbejdet i MED, Arbejdsmiljøgrupperne, i TRIO (TR, AMR og leder), eller i arbejdet som intern arbejdsmiljø- og HR-konsulent.

 

Værktøjet skal inspirere til refleksion og drøftelse over status og indsatser i forhold til, hvad der er gennemført af aktiviteter på arbejdsmiljøområdet.

 

Hvor har I mangler eller svage områder, og hvad skal der til for at sætte barren for arbejdsmiljøindsatsen højt – som et strategisk indsatsområde, er det overordnede spørgsmål.

 

Spændende at spille

To af de arbejdsmiljørepræsentanter, der var med til at teste spillet, var Hans Jespersen fra Jobcenter Mors og Lene Lykkegaard fra Jobcenter Herning. De syntes begge, at det var spændende og åbner nye muligheder.

 

Hør deres erfaringer og se mere om spillet:



Du kan også prøve at spille

 

Bliv klogere på Veje til et bæredygtigt arbejdsmiljø

Artiklen er opdateret 25. september 2019

Du kan deltage i kurser og arrangementer

Vores kurser tager udgangspunkt i konkrete og aktuelle krav på arbejdsmarkedet. Du møder professionelle undervisere og oplægsholdere, der sikrer, at du får konkret viden med dig hjem. Så står du stærkere både fagligt, socialt og personligt, når du møder udfordringer i hverdagen. Du får det som en del af dit medlemskab - det eneste, det koster dig er din tid.