Sagar

Foto: Hans-Christian Jacobsen.

Den fylder ikke ret meget, som den sidder der i hjernestammen omkring nakkesøjlen. Ikke mere end et par mandler. Sikkert deraf navnet, amygdala, som er græsk for mandeltræ. Ikke desto mindre har den en altafgørende betydning for dine følelser, og dermed for dit liv, så du gør rigtig klogt i at lære den at kende og komme overens med den - for på den måde bedre at kunne tøjle den, inden den kidnapper din fornuft.

Det er et af budskaberne, når Sagar Constantin - erhvervspsykologisk rådgiver, underviser, forfatter og foredragsholder - tager ud og holder oplæg om, hvordan du bedst forholder dig til forandringer på arbejdspladsen. Som hun fx gør, når HK Privat i slutningen af oktober holder temadøgn om HK’ernes arbejdsliv nu og i fremtiden.

- Amygdalaen er hjernens vagthund. Den er god at have, fordi den får os til at reagere instinktivt, når vi oplever reel fare, fx hvis en bil bremser lige foran os på motorvejen. Problemet er, at så snart den tror, at noget er farligt - og sådan opleves forandringer for langt de fleste - så kaprer den faktisk dine følelser og forstørrer og forvrænger dem. Hvis et nyt it-system i virkeligheden er lidt uoverskueligt, bliver det ekstremt uoverskueligt. Får du kun halve sandheder om en forandring, bliver det til løgne alle vegne, siger Sagar Constantin.

Det bruger hjernen så meget energi på, at den samtidig får lukket ned for den del af hjernen, som hedder neocortex, din kloge, rationelle og analyserende hjernedel. Samtidig med at du ikke rigtig formår at høre efter, hvad der egentlig bliver sagt.

- Nu står du så overladt til dine følelser, som er forvrænget, og til din krybdyrshjerne som kun kender til kamp, flugt og frys, tegner Sagar Constantin situationen op.

- Så kan du godt se, at vi har en udfordring, ikke?

Alle kan lære at styre deres amygdala
Jo, tak. Det må man sige.

Det er den dårlige nyhed om hjernens beskaffenhed. Den gode nyhed er, at alle kan blive bedre til at håndtere deres amygdala, fastslår Sagar Constantin. Og netop det hjælper hun gerne med i sine oplæg omkring forandringer på arbejdspladsen.

Det er en ret bunden opgave. Der kommer flere og flere forandringer, og de kommer hurtigere og hurtigere. Og vores hjerner er forprogrammeret til at se forandringer som noget negativt og farligt. Derfor er vi nødt til at tage aktive valg væk fra amygdalas rædselsregime af et følelseskaos. Ifølge forskningen er der groft sagt under 10 % af os, som formår primært at være trygge ved forandringer, tænke fornuftigt og analysere situationen rationelt.

- Det handler først og fremmest om at være bevidst om, at det her sker i din hjerne. For hvis du ikke ved det, så har du ikke noget valg. Så kører det bare afsted med dig.

Kom væk fra den røde banehalvdel
Lad os sige, at din chef lige har præsenteret dig og dine kolleger for en større forandring: To afdelinger, som skal slås sammen, et nyt it-system, nogle nye arbejdsgange - det kan være hvad som helst.

Så kan du og dine tanker bevæge sig på to forskellige banehalvdele. Den røde eller den grønne. På den røde bane ser du frygt og begrænsninger og tilbage på, hvordan det har været eller kunne have været. På den grønne bane har du tillid til, at det nok skal blive godt; at du nok skal få den oplæring, du måtte have brug for - at der sågar er nye muligheder for dig i forandringen. Du ser frem i stedet for tilbage.

- Det kan være sundt nok lige at sondere terrænet på rød bane og tænke over, hvad der kan gå galt. Problemet er, at alt for mange mennesker bliver der alt for længe. Ikke bare nogle dage eller uger, men år eller hele livet. De gør nærmest en dyd ud af at blive hængende fast i, hvad der kan gå galt, og dvæle ved, at de ikke blev inddraget, at tidspunktet var dårligt, og at de i øvrigt ved bedre, siger Sagar Constantin.

- Der er vilkår, og der er muligheder. Og de fleste mennesker diskuterer vilkår, selv om de ikke kan gøre noget ved det. It-systemet er besluttet! Du får ikke noget ud af at blive ved at diskutere det vilkår. Du skal indstille dit mindset på, hvilke muligheder du har for at få indflydelse på og gavn af det.

Det forstår de fleste mennesker, som har lyttet til Sagar Constantins oplæg, sådan set så udmærket i teorien. Men det er nemmere sagt end gjort at ændre det. For din hjerne kan meget vel rent fysisk have ændret sig og tilpasset sig dit normale reaktionsmønster. Og så skal den trænes.

- Når du har trampet ned ad de stier i hjernen præget af negative følelser, så har du vænnet hjernen til at gå der - og så lukker du samtidig ned for hjernens center for samarbejde og problemløsning. Og det er ret katastrofalt. Så du skal have fældet nogle træer og dannet nogle helt nye stier i hjernen. Det gør du ikke med et quickfix. Det kræver, at du arbejder med at tænke anderledes.

Negative medarbejdere bliver et fokuspunkt
Der er overordnet set fem parametre, som - hvis de bliver truet - især kan aktivere amygdala til at stikke af med dig: Status, frihed, forudsigelighed, retfærdighed og relationer. Især alt, hvad der handler om at rykke ved folks relationer, trigger rigtig mange mennesker, fordi relationer ofte handler om tryghed.

Men alle parametrene kommer ofte i spil, når vi snakker større forandringer på en arbejdsplads. Og dermed er forandringer også et potpourri af følelser.

- Men det tror jeg desværre, at man har en tendens til at overse. Næsten al forandring er jo for langt de fleste mennesker overkommelig - i forhold til det praktiske. Men det er følelserne, der stresser os. Ligesom det ikke er arbejdsopgaverne i sig selv, men usikkerheden og følelsen af ikke at kunne håndtere det, som gør os stressede, siger Sagar Constantin.

Hun mener, at vi i Danmark - fx i forhold til USA - halter bagefter i forhold til at forstå og håndtere den måde, medarbejdernes følelserne spiller ind på arbejdspladsen. Ikke mindst ved forandringer.

- Jeg besøger ofte virksomheder og ser ledere, som kommunikerer rigtig meget om selve forandringerne, men glemmer at få menneskerne med. Men hvis du som leder ikke er klar til at rumme vrede, frustration, og at folk bliver kede af det, så gør man kun ondt værre, siger Sagar Constantin, der tror, at noget af det, som kommer til at fylde meget i de kommende år, er, hvordan man håndterer negative medarbejdere - dem, der ikke er kommet ud fra den røde banehalvdel.

- Det er et ekstremt voksende problem, fordi vi har så mange forandringer. Men der er for mange, som ikke kommer med. Ingen mennesker ønsker at være negative, men rigtig mange bliver presset derhen.

7 klassiske reaktionsmønstre, du skal undgå

⁄  Du stopper med at trække vejret. I hvert fald den dybe vejrtrækning helt ned i maven. Men det er i virkeligheden det allerførste, du skal huske at gøre, hvis du bliver presset. Det har en kæmpe effekt med det samme.

⁄  Du kender ikke din amygdala. Og så er det, at dine følelser stikker af med dig og lukker ned for dine rationelle, analyserende og problemløsende hjernebaner. Så du er nødt til at blive bevidst om dine reaktionsmønstre ved forandringer.

⁄  Du glemmer, at det jo faktisk gik fint sidste gang, du stod i forandringer. Når der er lukket ned for din rationelle hjerne, har du heller ikke adgang til dine objektive erfaringer, hvor det ellers måske viste sig, at du fik alt den oplæring, du skulle bruge og faktisk måske fik mere spændende arbejdsopgaver.

⁄  Du fokuserer på og bliver ved med at diskutere vilkårene. Også selv om du ikke kan ændre dem. Det er drænende for din energi - så du skal hurtigst muligt tvinge dig selv til at acceptere vilkårene og komme videre.

⁄  Du er ikke klar over, at det handler om dine følelser. Stort set alle forandringer er praktisk mulige for os mennesker. Men det er tvivlen, usikkerheden og følelsen af ikke at kunne håndtere det, som stresser os.

⁄  Du lukker af, hvis der er noget, du ikke helt forstår ved forandringen. Men du skal blive ved med at spørge ind til alt det, du er i tvivl om, for det er tvivlen, som stresser dig.

⁄  Du skriver ikke dine tanker ned. Masser af hjerneforskning viser, at hjernen oplever mindre stress lige så snart, du har skrevet ned, hvad det er, du går og tumler med. Ellers går hjernen konstant og bearbejder det og bruger enorm energi på det.

Kilde: Erhvervspsykologisk rådgiver Sagar Constantin

Bliv mere positiv med denne simple øvelse

Det lyder simpelt, men det er forskningsmæssigt dokumenteret, at du inden for en måned kan få din hjerne til at benytte mere positive baner: Hver eneste dag skal du skrive tre ting ned, som er gået godt. Det kan være hvad som helst. Det må bare ikke være det samme som dagen før. Så falder hjernen i søvn. På den måde træner du din hjerne til nemmere at få øje på det, der går godt.