Det største skifte, der er sket i IT-branchen, er ikke nødvendigvis alle de teknologiske fremskridt som internettet, cloud-computing og hele den sociale revolution. Det mest afgørende er, at alle os, der arbejder i IT-afdeling ikke længere arbejder i en serviceafdeling, der bare skal holde øje med oppetider på serverne.

Vi arbejder nu i en afdeling, hvor forretningsudvikling er blevet det nye omdrejningspunkt og dermed i en afdeling, som er blevet afgørende for virksomhedens innovationskraft og overlevelse. Vi er ikke længere IT-pedeller, men teknologiske innovationskonsulenter. Det kræver et langt større skillset og ikke mindst et helt andet mindset.

Vi har talt om efteruddannelse til de autodidakte IT-folk i årtier uden, at der sker noget. Derfor er vi nødt til at gøre noget markant, mener SAMDATA\HK’s formand Gitte Korsgaard Andreasen. (Foto: Ernst Poulsen)

 

Mange nye discipliner


Når hele forretningen er gennemdigitaliseret, kan vi af samme grund ikke gemme os bag skærmen i IT-afdelingen. Vi skal mestre samarbejdet med de andre afdelinger langt bedre, så vi forstår deres fagområder og forretningsprocesser.

Når produkter, jobs og hele brancher bliver digitaliseret, stiller det også store krav til dem, der skal udvikle de nye produkter og skabe de nye jobs. Ofte kræver de opgaver et højere abstraktionsniveau og viden om nye værktøjer. Den viden og det overblik kommer kun med mere uddannelse.

Innovation er samtidigt blevet en løbende disciplin, og vi skal mestre den i et højere tempo end tidligere, så vi kan hjælpe med at transformere ikke bare vore egne redskaber, men driften af hele virksomheden. Vi skal også hjælpe med at lave intelligente KPI’er.

Vi skal ikke bare have KPI’er, der kan bruges som et redskab til at slå medarbejderne i hovedet, men i stedet have målinger, som gør det muligt for medarbejdere og ledelse at handle konstruktivt sammen. I disse år stiger kravene også, når det gælder ”privacy” og IT-sikkerhed, og det kræver dyb specialviden at være opdateret på alle de områder.

Det positive er, at hvis vi formår at tilegne os den viden, så ligger der mange jobs og venter på et helt centralt område. Uanset udfordringen, er der ingen vej uden om, at IT-folket skal have langt mere efteruddannelse.

Desto mere efteruddannelse – desto bedre – og allerhelst skal det være kompetencegivende fag med ECTS-point som kan kombineres med andre fag til en titel, der giver jobsikkerhed i fremtiden. Problemet er bare, at dét vidste vi godt. Det har vi i skrevet ledere om før, men der er næsten ikke sket nogen udvikling af betydning.

Kortuddannede presses ud


En opgørelse fra Estatistik.dk viser, at det er de IT-folk med de korteste uddannelser, der bliver presset ud af arbejdsmarkedet. I kriseårene fra 2008 – 2013 var der en tilbagegang i antallet af IT-folk. Men det var udelukkende de autodidakte og dem med de korte uddannelser, som der blev færre af.

Da opsvinget endeligt kom, og det myldrede frem med 5.000 nye stillinger, så var der kun jobfest for dem med universitetsuddannelser eller kort/mellemlange videregående uddannelser. Der kom ikke en eneste nye stilling til de autodidakte.

Søjlerne siger det iskoldt: Hver gang der kommer en krise, så er det de autodidakte og dem med korte erhvervsuddannelser, som ryger ud. Mange af dem er SAMDATA\HK-medlemmer. Derfor er vi nødt til at gøre noget, hvis vi ikke skal ende med at blive skubbet ud af IT-faget.

Når krisen kradser, er det dem med korte uddannelser, der mister jobbet. Når der er vækst, er det dem med de lange uddannelser, der scorer de fleste stillinger.

 

Gør som med fædreorloven


I mange, mange år har mænd haft mulighed for at tage en længere barsel end de to uger, som er obligatoriske. Både mænd og kvinder ved, at det er godt for alle i familien med en mere ligelig fordeling af barslen.

Alligevel har fordelingen af barslen ikke ændret sig, og først da EU skred ind, skete der lidt på området, så mænd nu har ret til mindst to måneder øremærket barselsorlov. På samme måde har vi i SAMDATA\HK i årtier knoklet for, at IT-folket skulle tage mere uddannelse. Men vi må bare konstatere, at en hel del – også af vore medlemmer – reelt ikke får sig en kompetencegivende uddannelse.

Vi har obligatoriske MUS-samtaler og obligatoriske lønsamtaler. Jeg synes vi bør have en obligatorisk efteruddannelses-samtale – og ikke mindst obligatorisk efteruddannelse.

 

Hvis hver IT-medarbejder har sin personlige efteruddannelseskonto, hvor der hvert år går et par uger ind, som man selv har dispositionsret over, vil det stå meget klart for de fleste, at den her ”kapital” skal de sørge for at udnytte.

Gitte Korsgaard Andreasen
Fmd. SAMDATA\HK

 

Lav en personlig uddannelseskonto


Præcist hvordan det skal udmønte sig, må være op til overenskomstforhandlinger eller forhandlinger mellem branchens forskellige parter, men en mulighed kunne være en efteruddannelseskonto.

Hvis hver IT-medarbejder har sin personlige efteruddannelseskonto, hvor der hvert år går et par uger ind, som man selv har dispositionsret over, vil det stå meget klart for de fleste, at den her ”kapital” skal de sørge for at udnytte.

Når kontoen tilhører den enkelte medarbejder, vil det også være en fordel for arbejdsgiverne at få sendt medarbejderne afsted løbende på kurser. Og har man ikke fået brugt det hele, kan det være et aktiv for en ny arbejdsgiver at hyre en, der har rigeligt med uddannelseskapital på kontoen. Uanset metode, så er der ikke nogen vej udenom. Vi er ikke længere IT-pedeller, og derfor må vi uddanne os til fremtiden.