Sagar

Amygdala, som sidder i hjernestammen omkring nakkesøjlen, fylder ikke meget, men ikke desto mindre har den altafgørende betydning for dine følelser. Derfor gør du klogt i at lære den at kende og komme overens med den, så du bedre kan tøjle den, inden den kidnapper din fornuft.

Det er et af erhvervspsykologisk rådgiver Sagar Constantins centrale budskaber, når hun tager ud og holder oplæg om, hvordan du bedst forholder dig til forandringer på arbejdspladsen. Ifølge forskningen er der nemlig mindre end 10 % af os, som primært formår at være trygge ved forandringer, tænke fornuftigt og analysere situationen rationelt.

-  Amygdala er hjernens vagthund. Den er god at have, fordi den får os til at reagere instinktivt, når vi oplever reel fare. Problemet er, at så snart den tror, at noget er farligt - og sådan opleves forandringer for langt de fleste - så kaprer den faktisk dine følelser og forstørrer og forvrænger dem, siger Sagar Constantin.

Det bruger hjernen så meget energi på, at den samtidig får lukket ned for den del af hjernen, som hedder neocortex - din kloge, rationelle og analyserende hjernedel. Den gode nyhed er, at alle kan blive bedre til at håndtere deres amygdala, fastslår Sagar Constantin, som giver dig gode råd til, hvad du skal undgå og hvad du skal gøre i stedet i guiden: 7 klassiske reaktionsmønstre, du skal undgå.

Dette er et uddrag af en artikel, som er bragt i HK Privatbladet. Du kan læs artiklen i sin fulde længe her

7 klassiske reaktionsmønstre, du skal undgå

⁄  Du stopper med at trække vejret. I hvert fald den dybe vejrtrækning helt ned i maven. Men det er i virkeligheden det allerførste, du skal huske at gøre, hvis du bliver presset. Det har en kæmpe effekt med det samme.

⁄  Du kender ikke din amygdala. Og så er det, at dine følelser stikker af med dig og lukker ned for dine rationelle, analyserende og problemløsende hjernebaner. Så du er nødt til at blive bevidst om dine reaktionsmønstre ved forandringer.

⁄  Du glemmer, at det jo faktisk gik fint sidste gang, du stod i forandringer. Når der er lukket ned for din rationelle hjerne, har du heller ikke adgang til dine objektive erfaringer, hvor det ellers måske viste sig, at du fik alt den oplæring, du skulle bruge og faktisk måske fik mere spændende arbejdsopgaver.

⁄  Du fokuserer på og bliver ved med at diskutere vilkårene. Også selv om du ikke kan ændre dem. Det er drænende for din energi - så du skal hurtigst muligt tvinge dig selv til at acceptere vilkårene og komme videre.

⁄  Du er ikke klar over, at det handler om dine følelser. Stort set alle forandringer er praktisk mulige for os mennesker. Men det er tvivlen, usikkerheden og følelsen af ikke at kunne håndtere det, som stresser os.

⁄  Du lukker af, hvis der er noget, du ikke helt forstår ved forandringen. Men du skal blive ved med at spørge ind til alt det, du er i tvivl om, for det er tvivlen, som stresser dig.

⁄  Du skriver ikke dine tanker ned. Masser af hjerneforskning viser, at hjernen oplever mindre stress lige så snart, du har skrevet ned, hvad det er, du går og tumler med. Ellers går hjernen konstant og bearbejder det og bruger enorm energi på det.

Kilde: Erhvervspsykologisk rådgiver Sagar Constantin