Mangel på HK-sagsbehandlere og andre kernemedarbejdere truer nu flere mindre kommuners bestræbelser på at få ledige i arbejde. Det er tilfældet i fx Kerteminde Kommune, der ellers på linje med mange andre kommuner har kunnet fremvise særdeles gode resultater i beskæftigelsesindsatsen.

I Beskæftigelsesministeriets første benchmark fra slutningen af 2018 lå Kerteminde på en fin sjetteplads blandt 98 kommuner i forhold til at få borgere på A-dagpenge, kontanthjælpsydelser og sygedagpenge væk fra ydelserne.

Samtidig var Kerteminde den kommune, der havde udviklet sig mest og derfor lå helt i toppen som såkaldt højdespringer, skriver NB-Beskæftigelse.

I det andet benchmark, der kom i maj i år, var Kerteminde så nede på en 22. plads.

Antallet af sagsbehandlere er afgørende

Kertemindes fald på ranglisten skyldes ifølge kommunens erhvervs- og arbejdsmarkedschef, Søren Ravn-Nielsen, blandt andet et ansættelsesstop, og at en medarbejder blev headhuntet væk fra beskæftigelsesafdelingen.

- Det koster seks millioner i dagpenge at spare en medarbejder i et halvt år. Og det tager et år at hente igen, forklarer Søren Ravn-Nielsen til NB-beskæftigelse.

Erhvervs- og arbejdsmarkedschefen fortæller, at man helt konkret manglede to sagsbehandlere til de forsikrede ledige, og at kommunens resultater ene og alene skyldes antallet af sagsbehandlere.

I Kerteminde er man med andre ord særdeles sårbare overfor selv små udsving på personalefronten.

Sagsbehandlere skal have erhvervsrettede profiler

De pæne resultater i den fynske kommune, der afspejlede sig i placeringen i 2018, skyldes ifølge Søren Ravn-Nielsen, at hele kulturen blev lavet om i jobcentret. For eksempel har man helt fravalgt kommunale praktikpladser til jobtræning til fordel for private virksomheder. Alt er virksomhedsrettet og med løntimer.

Derudover har kulturændringen i Kerteminde resulteret i en helt ny sagsbehandlertype.

- Vi er gået væk fra de klassiske socialrådgivere. De er jo uddannet til at tage vare på den enkelte borger, og vi havde brug for folk, der kunne tænke job og virksomhedsrettet og gennemføre motiverende samtaler, lyder det fra erhvervs- og arbejdsmarkedschefen.

Søren Ravn-Nielsen har bl.a. ansat en tidligere selvstændig, der havde haft et autoværksted, en historiker og en pædagog.

- Når vi caster folk, så er det ikke den uddannelsesmæssige baggrund, der er vigtig, men den energi, de har, og den forståelse af, hvad det private arbejdsmarked egentlig er for noget. Vi har selvfølgelig også socialrådgivere, men man bliver ansat på energikompetencen og det virksomhedsrettede perspektiv, siger han til NB-Beskæftigelse.

Udover at de ledige er blevet mødt af nye sagsbehandlere, blev de også indkaldt til mange flere samtaler.

Artiklen er opdateret 09. oktober 2019