Husk at bruge dine seniorfridage, inden året er omme. Foto: Gaby Baldrocco / Mostphotos.com

 

Som ansat i Coop, selvstændige brugser eller Irma har du som medarbejder under HK Handels overenskomst ret til en betalt fridag om året fra det år, du fylder 60. Ordningen gælder fra du fylder 60 år, til du fylder 64 år. Over tid betyder det, at du kommer op på fem årlige betalte fridage. 

Vær opmærksom på, at fridagene skal bruges samme år, du har ret til dem. De kan ikke overføres, så har du seniofridage til gode for 2019, er det en god idé at få planlagt at bruge dem inden årsskiftet. 

Seniorfridagene kan ikke konverteres til løn, og de skal holdes som enkeltdage, der ikke er i forbindelse med anden frihed med løn eller ferie. 

Hvis du har spørgsmål til dine seniorfridage, kan du altid kontakte din tillidsrepræsentant eller din lokale HK-afdeling 7011 4545. 

Sådan optjener du seniorfridage: 

  • Fyldt 60 år: En ekstra fridag med løn pr. år. 
  • Fyldt 61 år: To ekstra fridage med løn pr. år. 
  • Fyldt 62 år: Tre ekstra fridage med løn pr. år. 
  • Fyldt 63 år: Fire ekstra fridage med løn pr. år. 
  • Fyldt 64 år: Fem ekstra fridage med løn pr. år.