De statsansatte HK'ere har taget godt imod den nye kompetencefond, der blev aftalt ved OK18. I løbet af fondens første halvanden måned har 193 HK-ansatte fået bevilget supplerende kurser og efteruddannelse for næsten 2,7 millioner kroner. Og yderligere 28 ansøgninger ligger pt og venter på at blive behandlet.

Maria Kondrup fra Gældsstyrelsen er en af dem, der har søgt og fået bevilget midler i form af kursusafgift, bøger og transport til to diplomfag. Hun er uddannet professionsbachelor i offentlig administration i 2014. Det var hendes chef, der gjorde opmærksom på fonden som en mulighed til at få støtte til henholdsvis 'speciel inkassojura' og 'civil- og formueret'. 

- Det gik nemt og smertefrit med at udfylde og sende skemaet, og svaret kom hurtigt, fortæller Maria Kondrup.

64 procent af de godkendte ansøgninger er som Marias til fagkurser typisk på akademi- eller diplomniveau. Resten fordeler sig primært på emnerne ledelse, digitalisering og kommunikation. Det glæder uddannelsespolitisk konsulent i HK Stat Jon Mortola Hansen.

- Mange uddanner sig i bredden og både fagligt og personligt ved at tage enkelte fag og dele af uddannelser. På den måde supplerer de deres kompetenceprofiler og gør sig klar til fremtidens job, siger han.      

Indsats for uddannelse har båret frugt

Sammen med en medarbejder i Kompetencesekretariatet er det Jon Mortola Hansen, der gennemgår ansøgninger og bevilger penge fra det fondskar, der indeholder godt 19 millioner kroner i perioden 2018-2021 til HK-området. Allerede nu kan han konstatere, at HK'erne er den af statens personalegrupper, der er mest flittig ved ansøgningstasterne.      

- Vi kan se, at HK-karret i fonden er det mest søgte. Det glæder os i HK Stat, for det er et udtryk for, at HK-afdelingerne og vores indsats for at få medlemmerne til at kompetenceudvikle sig, har båret frugt. Over flere år har vi sat emnet på dagsordenen gennem undersøgelser og kampagner, og nu kan vi se, at budskabet er nået ud til medlemmerne, siger Jon Mortola Hansen.

For at kunne sende en ansøgning til fonden skal medarbejderen forinden have taget en snak med sin leder om, hvilken uddannelse det er relevant at søge penge til. Derefter skal de hver især udfylde en del af ansøgningen. Det er en af fordelene ved den nye ansøgningsprocedure, mener uddannelseskonsulenten.  

- Vores medlemsundersøgelser viste, at mange så et nej fra lederen som en barriere for at søge om uddannelse. Det satte HK ind imod ved at klæde medlemmerne på til at tage snakken med lederne. Nu, hvor de skal gøre det i praksis, viser det sig, at den barriere ikke længere afholder medlemmerne fra at søge kompetenceudvikling.    

Ifølge Jon Mortola Hansen fremmer det også HK'ernes lyst til at søge, at de ikke som tidligere skal konkurrere med andre statslige faggrupper om uddannelsespengene.

- Der var en oplevelse af, man risikerede at komme bagerst i køen. Nu, hvor HK har sit eget kar, er den der ikke længere.

Langt de fleste ansøgere har som Maria Korndrup relativt hurtigt fået svar. Det på trods af en pukkel i systemet, der opstod som følge af omstrukturering på arbejdsgiversiden fra Moderniseringsstyrelsen til Medarbejder- og Kompetencestyrelsen.

- Det ser ud som om, vi har fået udviklet et intuitivt og godt system med kun få begynderfejl. Alt i alt en god start, siger Jon Mortola Hansen. 

 

Status på fonden medio oktober 2019

193 ansøgninger er bevilget, 28 venter, og 54 er afvist
 
Lavest bevilgede beløb:                                        924 kroner
Højest bevilgede beløb:                                       30.000 kroner
 
Udgangspunktet er 25.000 kroner pr. person pr. år.
 
Ansøgninger fordelt på faggrupper
Administrative medarbejdere                            81 procent
Laboranter                                                                 9,5 procent
It-medarbejdere                                                     9,5 procent

 

Læs mere om Den Statslige Kompetencefond

i form til fremtiden