Louise er 40 år og laborant på Retsgenetisk Afdeling på Retsmedicinsk Institut i København.
Louise har været ansat siden 2007

 

 

Retsgenetisk arbejde

Selve arbejdet på Retsgenetisk afdeling har ændret sig meget de sidste mange år. Fra førhen hovedsageligt at dreje sig om Faderskabssager, er det i dag straffesagerne der fylder mest.
Prøverne i straffesagerne kommer fra politikredse i hele landet, ligesom Retten og Udlændingestyrelsen kan rekvirere Faderskabssager og Familiesammenføringsager. Man kan ikke som privatperson få analyseret prøver på Retsgenetisk Afdeling.
Der er ca. 40 laboranter på Retsmedicinsk Institut, heraf er 10 på Retskemisk afdeling og resten på Retsgenetisk. Der er også ca. 10 bioanalytikere, ansat til samme arbejde.

Prøverne kan være alt hvad politiet mener er relevant at undersøge for DNA, men hovedparten af effekterne er vatpinde, fra aftørringer foretaget af politiet på gerningsstedet.
Vi udtager prøverne, oprenser DNA’et ved flere forskellige metoder afhængig af typen, kvantificerer prøverne (finder ud af hvor meget DNA der er) og opformerer det (får DNA’et til at kopieres på de særlige udvalgte steder, vi ønsker at undersøge). Herefter elektroforese (adskillelse af DNA’et) og analyse og evaluering af resultatet, inden en rapport med svaret og evt. sammenligninger med DNA-profiler fra personer tilknyttet sagen udarbejdes og sendes til rekvirenten.

Omstruktureringer

De store ændringer i prøveindtag og bioteknologiske muligheder, i form af robotter og mere avancerede teknikker og metoder, gør at man hele tiden skal lære nyt og ændre arbejdsgange.
Der har næppe været et år, uden at der er kommet nye metoder, nye tiltag, nye systemer, nye arbejdsgange og nye kolleger. Fordi vi er akkrediterede og så omhyggelige i vores arbejde, er der et stort test-arbejde og sidenhen oplæringsarbejde i forbindelse med implementering af nye arbejdsgange. Med andre ord er vi altså altid i proces med at lære nyt.

Akkreditering og kvalitetssikring

Af åbenlyse årsager fylder kvalitets arbejde rigtig meget i hverdagen. Alt bliver logget, alt bliver undersøgt, alt bliver som minimum dobbeltbestemt, af to forskellige personer. Ingen resultater bliver svaret, medmindre vi er sikre på at svaret er rigtigt. Vi skal kunne genfinde alle data og overvejelser, der har været gjort i forbindelse med en given sag. Vi skal kunne forklare og forsvare vores arbejde i retten, skulle vi blive bedt om det. I praksis er det dog altid 1 af 3 til formålet oplærte Retsgenetikere, der tager i retten, hvilket faktisk sker næsten ugentligt.
Retsgenetisk Afdeling er akkrediteret af Danak i alle processer i det rekvirerede arbejde. Dvs. at der kommer tilsyn/kontrol hver 15. måned, hvor udvalgte dele gennemgås i alle detaljer. Vi ved aldrig på forhånd, hvad de vil dykke ned i eller hvor dybdegående det bliver, og vi skal i princippet altid være klar til det. Vi har selv én gang årligt en intern audit, hvor afdelingens kvalitetsleder, i samarbejde med 3 laboranter, hvoraf jeg er en af dem, gennemgår procedurer, arbejdsgange og laboratorier. Derudover skal alle grupper og laboratorier løbende arbejde med dette.

Sund fejlkultur

De store krav til akkreditering og kvaliteten af arbejdet, medfører et særligt arbejde med fejl. For selvfølgelig sker der fejl – vi er jo mennesker. Det særlige er hvordan vi håndterer dem.
Vi skal, hver gang vi utilsigtet kommer til ikke at følge proceduren nøjagtigt, lave en afviger-rapport. I denne beskrives hvad der skete, hvorfor det skete, hvad der kunne være gjort for at undgå det, hvad der er gjort for at rette op på det samt hvad der gøres for at det ikke sker igen. Man bliver ikke slået oven i hovedet for at lave fejl – for så risikerer man bare en kultur, hvor medarbejderne forsøger at skjule fejl. Selvfølgelig forventes det at man lærer af sine fejl, hvilket arbejde med en afvigerrapport netop er med til. Rapporten bruges og gemmes i systemet, så man altid kan genfinde den, ligesom alle prøver involveret får en særlig bemærkning i vores prøvehåndteringssystem og evt. udvidede eller særlige undersøgelser, hvis resultatet kunne være påvirket.
Jeg synes kulturen omkring fejl er rigtig god for samarbejdet. Jeg hører ofte, både som privatperson og som TR, om arbejdspladser, hvor kulturen er ubehagelig og man skal stå skoleret og irettesættes ved utilsigtede fejl. Det kan ikke være godt for hverken arbejdsmiljø eller kvalitetssikring.

Del af Københavns Universitet

Retsgenetisk afdeling er strukturelt en del af Københavns Universitet. Det vil sige at vi hører under Uddannelses- og Forskningsministeriet, hvilket ofte overrasker folk. Det har den styrke, at vi er uvildige i forhold til de instanser vi udfører arbejde for, hvilket er medhørende årsag til at vi har så høj troværdighed i både retssystemet og samfundet generelt. Samtidig er det med til at styrke vores forskning på nye områder, og vi har altid 10-12 speciale- eller Ph.d-studerende foruden forskellige forskere og studerende fra ind- og udland på afdelingen. Der deltager folk fra afdelingen på retsmedicinske konferencer i hele verden, men her er laboranter desværre ikke inkluderet.

TR-arbejdet

Jeg har været TR for laboranterne på Retsmedicinsk Institut siden 2013. Det er en meget alsidig opgave, der både indeholder det lokale arbejde med lønforhandlinger, kompetenceudvikling, det psykiske arbejdsmiljø og øvrige arbejde i det lokale samarbejdsudvalg. Derudover er der det større arbejde på Københavns Universitet, hvor vi jo hører til. Her sidder jeg med i HK Områdeklubbens bestyrelse, hvor både kontor og laboranter fra hele universitetet er repræsenteret, foruden TR-netværk for laboranterne på fakulteterne Sund og Science.
Jeg sidder også i TR-netværk i Dansk laborantforening, hvor jeg sparrer med andre TR fra hele landet og alle sektorer. Dette er rigtig godt for mig, fordi vi netop er en særlig arbejdsplads, der på mange måder ligner det private område, med fokus på salg af ydelser.
Endelig stillede jeg i år for første gang op til HK stat Hovedstadens bestyrelse, for dels at repræsentere både laborantområdet samt Københavns Universitet, og dels for at få mere viden og erfaring inden for det fagpolitiske område. Erfaring jeg håber vil komme mig og mine medlemmer til gode i mit TR-arbejde fremover.