Det er Vibeke Kjærgaard, som også er kontorfuldmægtig hos Midt- og Vestjyllands Politi, HR-afdelingen, Holstebro, der har indstillet Anita Jensen.

 

Ina Mosegaard og Anita Jensen. Foto: Helle Arensbak

Ina Mosegaard (til venstre), fællestillidsrepræsentant, og Anita Jensen, finalist til Danmarks Bedste Kollega 2019. Foto: Helle Arensbak.

 

I alt 2.095 kolleger i hele landet er blevet nomineret til titlen Danmarks Bedste Kollega.

 

Tidligere på ugen blev en anden midt- og vestjyde, nemlig Kristiane Filtenborg Johannsen, handelslærer på Skive College, udpeget som værende blandt de 10 finalister. Det er lærer-kollegaen Birgitte Madsen, der har indstillet Kristiane til prisen.

 

De 10 finalister kommer sammen med den kollega, der har indstillet dem, til award show i Cirkusbygningen i København, hvor kåringen af Danmarks Bedste Kollega finder sted tirsdag den 12. november 2019.

 

Her kårer Great Place to Work også Danmarks Bedste Arbejdspladser.

 

Finalist overrasket på arbejdspladsen

Anita Jensen blev torsdag 24. oktober 2019 overrasket i et mødelokale hos Midt- og Vestjyllands Politi i Holstebro af fællestillidsrepræsentant Ina Mosegaard, kolleger og Hans Christian Fløe, der er formand for HK Stat MidtVest.

 

Overraskelsen foregik med konfettikanoner, flag og lagkage.

 

Se overraskelsen af Anita Jensen, hvor Ina Mosegaard læser Vibeke Kjærgaards indstilling højt for Anita:

 

 

Anita er nærværende

Vibeke Kjærgaard har i sin indstilling sagt følgende om Anita Jensen:

 

- Anita er helt klart den bedste kollega, man kan tænke sig. Hun udviser altid interesse for kollegers opgaver og trivsel.

 

- Hun hjælper gerne andre og kan selv bede om hjælp. Da jeg selv var sygemeldt, tog Anita et stort ansvar, og hun har løst opgaverne på bedste vis. Hun har også vist, at hun er villig til at hjælpe nye kolleger i mål med opgaverne.

 

- Hun giver ris og ros – ansigt til ansigt. Hun er altid 100 procent engageret i alt – både store og små opgaver. Hun bidrager gerne med forslag til løsning af opgaver.

 

- Hun snakker sjældent dårligt om andre – og hun bakker altid sine kolleger op.

 

- Hun er god til at lytte og være nærværende.

 

- For mig er NÆRVÆR den vigtigste ingrediens i opskriften på en god kollega, og det lever Anita til fulde op til.

 

- Du fortjener at blive Danmarks Bedste Kollega – og derfor er du nu blandt de 10 finalister.

 

Gode kolleger har stor betydning

Det er femte år i træk, at HK uddeler prisen Danmarks Bedste Kollega, hvor vinderen får et gavekort på op til 25.000 kroner til et arrangement sammen med sine kolleger.

 

Kåringen af Danmarks Bedste Kollega er et led i HK’s kampagne for et bedre psykisk arbejdsmiljø gennem god KollegaKarma.

 

- Alle gode kolleger fortjener anerkendelse. De betyder meget for vores trivsel på arbejdspladsen. Vi tilbringer en ret stor del af vores vågne tid på arbejdet, så de er vigtige for os alle sammen, siger Marianne Køpke, afdelingsformand for HK MidtVest.

 

- At være gode kolleger er noget, vi alle kan og skal bidrage til, fordi det giver god energi til os alle sammen. Løn, ledelse og andre forhold har også stor betydning for, at vi trives på arbejdet. Men det at have gode kolleger er den enkelt faktor, der har størst betydning, viser vores undersøgelser, fortæller Marianne Køpke.

 

Der er nedsat en særlig jury, som vurderer finalisterne. Juryen består af medlemmer fra Dansk Erhverv, Offentlige HR-chefer, en arbejdsmiljørepræsentant og HK.

Artiklen er opdateret 24. oktober 2019

DU FÅR FAGLIGT FÆLLESSKAB

Vær med i det faglige fællesskab på din arbejdsplads. Det er dig og dine kolleger, der vælger tillidsrepræsentanten, der er HK’s lokale repræsentant. Og som kan hjælpe dig i dagligdagen. Et fagligt fællesskab er ikke blot faglig støtte – det er også socialt fællesskab, hvor du har indflydelse på aktiviteter og handlinger.