- Chanette er et varmt og dejligt menneske, som spreder godt humør og er opmærksom på sine kolleger. Chanette siger ikke nej, når nogen spørger. Hun drager stor omsorg for os alle, uanset om det er på arbejde eller i privatlivet.

 

- Har vi den mindste udfordring med IT-programmer eller devices, så er hun altid hjælpsom. Kommer straks og giver ikke op, før problemet er løst, lyder det blandt andet i den indstilling om Chanette, som Inger Marie er kommet med.

 

- Chanette er meget ansvarsfuld i forhold til vores arbejdsmiljø og helt igennem en ordentlig person, skriver Inger Marie i indstillingen af kollegaen.

 

Inger Marie Andersen og Chanette Brogaard

Inger Marie Andersen (til venstre) og Chanette Brogaard er bedste kolleger. 

 

Gavekort som tak for nominering

Torsdag 24. oktober 2019 modtog Inger Marie Andersen et bagergavekort på 500 kroner af Lene Buhl, formand for HK Kommunal MidtVest, som tak for sin indstilling af Chanette til prisen.

 

Modtagelsen af gavekortet skulle foregå som en overraskelse af Inger Marie, som fik besøg af HK midt i formiddagskaffen. Og gavekortet var noget, der vakte glæde hos kollegerne i Servicecenter Videbæk, hvor Inger Marie er projektkoordinator og Chanette administrativ sagsbehandler.

 

Se overraskelsen af Inger Marie:

 

 

I alt 2.095 personer er nomineret til titlen Danmarks Bedste Kollega, og der bliver nu udvalgt 10 finalister.

 

Den 12. november 2019 bliver vinderne kåret ved et stort award show i Cirkusbygningen i København.

 

Se mere her

Artiklen er opdateret 25. oktober 2019

DU FÅR FAGLIGT FÆLLESSKAB

Vær med i det faglige fællesskab på din arbejdsplads. Det er dig og dine kolleger, der vælger tillidsrepræsentanten, der er HK’s lokale repræsentant. Og som kan hjælpe dig i dagligdagen. Et fagligt fællesskab er ikke blot faglig støtte – det er også socialt fællesskab, hvor du har indflydelse på aktiviteter og handlinger.