Elever er dygtige, men de bliver det kun, hvis deres elevplads giver dem plads til at gro under uddannelsen. Nu sætter HK Østjylland fokus på de gode elevpladser og dygtige elever i konkurrencerne Årets Elevplads og Årets Elev i kategorien kontorelever inden for spedition og shipping, økonomi samt regnskab/revision

 

 

Nominer din arbejdsplads, hvis du mener, den har fortjent titlen som Årets Elevplads – eller nominer jeres elev, hvis du mener hun/han har fortjent at vinde.

Kravene i begge konkurrencer er, at du er kontorelev/er en elevplads inden for spedition og shipping, økonomi samt regnskab/revision, og at du er elev/har en elev i den periode, hvor konkurrencen løber.

Du kan nominere i begge kategorier helt frem til den 29. november kl. 23.59. Alt du skal gøre er at sende en indstilling til oestjylland@hk.dk med navn og adresse på virksomheden, elevens specialeretning, begrundelse for indstillingen, navn på eleven samt kontaktoplysninger på den der indstiller.