Man kan roligt sige, at det var med sommerfugle og en vis anspændthed, at Ninna Nørhave Pedersen mødte på Farsø Skole mandag d. 21. oktober – kendt som fødedagen for Aula – endda med aftale om at cykle en laang tur, med manden, når hun kom hjem.

Klokken 7.30 sad hun på skolens kontor, klar til at gå i krig med Aula.

På forhånd havde skolen og Ninna dog bestemt sig for Ja-hatten og prøve at få det bedste ud af Aula, for det er det arbejdsredskab, de får at arbejde med de næste mange, mange år.

- Men overordnet gik det faktisk godt. Der var ikke problemer, som sådan, men alligevel havde jeg rigtigt travlt, for der var masser af spørgsmål fra forældre og lærere, og ja også en del frustrationer over alt det som stadig mangler og som gør, at nogle sjovt nok nu savner Intra.

Hvorfor dit og hvorfor dat

I løbet af den første uge havde Ninna en del forældre i røret eller inde på kontoret med spørgsmål.

”Jeg kan ikke komme ind”. ”Jeg kan ikke se mit barns kalender”. ”Hvordan tilmelder jeg mig til skole-hjem samtale”? Mit barn står stadig indskrevet på skolen, selv om han er færdig”, var nogle af de spørgsmål som Ninna skulle finde svar på. 

Dertil kom så lærernes spørgsmål.

”Hvorfor synkroniserer den ikke mine aftaler med min kalender på telefonen”? Kan forældrene se, når jeg skriver og gemmer det her dokument?

- Og så er der alle de frustrationer over, det som mangler. For når lærerne spørger, om Aula kan det og det, så må jeg bare svare nej.

Mangel på lokalelister er et stort problem

Ikke bare for lærere og forældre giver det forsigtige udlæg nemlig store problemer. Skolens øvrige personale som pedel og Ninna som skolesekretær mangler i den grad oversigt over lokalebookninger og reservationslister.

- Det har betydning for om vi sætter varmen på, om dørene skal aflåses, om alarmer skal sættes til, og ikke mindst om vi kommer til at dobbeltbooke lokaler.

Dertil kommer de helt generelle fejl, som bare kan undre en erfaren administrativ sjæl. Fx hvorfor en besked slettes hos alle, den er sendt til, hvis bare én vælger at slette beskeden efter endt læsning. Eller om det virkelig er nødvendigt at få notifikationer hver gang en person forlader en gruppe. Og hvorfor alle lokalebookninger skal optræde i hendes personlige kalender, så hun må bruge sin gamle outlook-kalender.

- Og så har vi den særlig udfordring her, at vi har 50-100 to-sprogede børn, hvoraf en del er asyl og kvotebørn, som enten ikke har CPR eller har forældre. De kan jo ikke bruge Aula, så der skal vi finde ud af at informere dem på anden måde.

Men som Ninna understreger.

- Vi tager det som det kommer. Det er vores arbejdsredskab, og ingen er døde af det.