Pladserne på de to første forløb her i efteråret 2019 var hurtigt fyldt op, og ”Grib digitaliseringen” bliver nu gentaget i 2020. Kurset skal hjælpe tillidsvalgte med at håndtere digitaliseringens udfordringer, så de og deres kolleger kommer gennem omstillingen på en positiv måde.

Efter endt forløb har deltagerne fået værktøjer og viden til at:

  • introducere og motivere ledere og medarbejdere til digitalisering af arbejdsgange
  • forstå forskellige interessenters perspektiver, og hvordan de vil blive berørt af digitaliseringen
  • vurdere muligheder og udfordringer for HK-jobs med afsæt i den teknologiske udvikling
  • være sparringspartner og digital brobygger i samspil med ledelse og medarbejdere

Tillidsrepræsentanter i HK Privat, HK Stat og HK Kommunal kan deltage, hvis de har gennemført TR-grunduddannelsen. Derudover er kurset også for arbejdsmiljørepræsentanter i de tre sektorer.

Datoerne for de fire forløb er:
 
Hold 1 – Århus
7. januar
6. februar            
12. marts
Tilmelding via kursuskalenderen.

Hold 2 - Taastrup             
31. marts
16. april
14. maj
Tilmelding via kursuskalenderen.

 
Hold 3 – Århus
26. august
16. september
21. oktober
Tilmelding via kursuskalenderen.

 

Hold 4 - Taastrup
3. september
1. oktober
29. oktober
Tilmelding via kursuskalenderen.

 

”Grib digitaliseringen” foregår i 2020 på Teknologisk Institut i hhv. Taastrup og Århus. 

HK Kommunal har et site, der giver overblik over aktuelle uddannelser, kurser og andre muligheder, hvor emnet er digitalisering. Se det her.

Se i øvrigt materiale om ”Digitalisering og det gode arbejde” hos BFA Velfærd og Offentlig Administration.