Karin Jønsson (th.) sammen med Berlingske-tillidsrepræsentant Katrine Gundel Harmens, som har været ved Karins side gennem hele processen og også vidnede i Arbejdsretten.

FOTO: MORTEN RODE

Da HR-medarbejder Karin Jønsson blev opsagt fra Berlingske Media i 2017, bad hun for god ordens skyld HK læse opsigelsen igennem. Som sådan var der ikke noget galt med den, men det var der til gengæld med hendes ansættelseskontrakt. For Karin burde være omfattet af Funktionæroverenskomsten, men var det ikke.

- Jeg vidste godt, jeg ikke længere havde overenskomst. Men jeg vidste ikke, hvad det indebar, fortæller Karin, som i dag har fået nyt job.

Ved sin ansættelse i Dagbladet BT’s administration i 2001 var Karin ellers omfattet af overenskomsten. Men året efter fik hun en ny ansættelseskontrakt, hvor hendes stillingsbetegnelse var ændret fra assistent til administrationsleder. Hendes månedsløn og ugentlige arbejdstid blev forhøjet, og ifølge kontrakten var ansættelsen nu omfattet af Lederaftalen mellem Dansk Arbejdsgiverforening og Ledernes Hovedorganisation. 

Gennem de følgende år fik Karin flere gange ny titel. Men hun havde aldrig reelt personaleansvar og udførte ikke egentlige ledelsesopgaver. Hendes arbejdsopgaver var af koordinerende, administrativ karakter såsom kalenderstyring, statussamtaler, vagtplaner og lønindberetning for redaktionen.

Værdifulde mails

Halvandet år senere står Karin over for sin tidligere arbejdsgiver i Arbejdsretten. Forud er gået et langt forløb, hvor parterne har forsøgt at finde en løsning sammen. Men Berlingske Media holder fast i, at de var i deres gode ret til at skrive Karin ud af overenskomsten, da hun fik ny titel og ansættelseskontrakt. HK hævder derimod, at Karin hele vejen har udført almindeligt administrativt arbejde og burde være omfattet af funktionæroverenskomsten.

Seancen i Arbejdsretten bliver ikke nogen ubetinget rar oplevelse. Blandt andet må Karin sidde og høre sin tidligere chef fortælle, at hun ikke var dygtig til sit arbejde.

- Nu havde jeg arbejdet der i 16 år. Så er det da lidt sjovt, at jeg skal sidde og få at vide i Arbejdsretten, at jeg ikke var dygtig nok, siger hun.

Arbejdsgiversiden argumenterer for, at Karin har været en særligt betroet medarbejder med kendskab til fortrolige oplysninger. Hun har enkelte gange deltaget i ledermøder som referent, hun har stået for at registrere sygefravær, hun har haft fortrolig viden om sygdom, stress og kommende fyringsrunder, og hun har en kort overgang haft personaleansvaret for to bude.

Undervejs har Karin til gengæld gravet en masse dokumentation frem, som viser, at hun ikke udførte ledelsesopgaver.

- Jeg er ret god til at gemme mails. Også fra mine ledere. Så jeg fandt ting, der kunne modbevise, at jeg havde ledelsesansvar. For eksempel en mail fra en leder om ansvarsfordelingen i afdelingen, hvor teamlederen blev nævnt med navn. Og det var altså ikke mig, men en der hed Charlotte, siger hun.

Rart at medvirke til dom

Tillidsrepræsentant Katrine Gundel Harmens har været ved Karins side hele vejen og både støttet hende og underbygget hendes version af forløbet. I retten kan hun bevidne, at Karin hverken var specielt højtlønnet eller blev honoreret med særlige goder. For Katrine er sagen også vigtig – som tillidsrepræsentant kender hun nemlig til flere tilfælde, hvor ansatte forsøges holdt uden for overenskomsten.

Dommen falder den 19 september 2019, hvor Arbejdsretten fastslår, at Karins ansættelse ikke kunne holdes uden for Funktionæroverenskomsten. Karin har krav på at blive stillet som efter overenskomsten, og Berlingske Media bliver dømt til at betale hende knap 167.000 kr. + procesrenter. Dette dækker fem års pensionsindbetaling og fritvalgslønkonto. 

I dommen lægger Arbejdsretten vægt på, at det er det faktiske arbejde og ikke stillingsbeskrivelsen, der skal vurderes ud fra. At Karin i kraft af sit administrative arbejde er blevet bekendt med fortrolige oplysninger om andre medarbejderes personlige forhold eller forretningsmæssige hemmeligheder medfører ikke i sig selv, at hun har udført hverv af særlig fortrolig karakter, som kunne undtage hende fra overenskomsten.

Det er dette principielle aspekt, der er det vigtigste for Karin, da hun fortæller sin historie til IMI-bladet. 

- Selvfølgelig er pengene rare. Men det var ikke derfor, jeg gjorde det, siger hun. 

- Jeg synes bare, det er rart at være med til, at der nu er kommet en dom på, at det er forkert, det der bliver gjort med overenskomsterne.

 

Faglig chef Aase Lohmann: Derfor er dommen vigtig

 
1. Hvorfor er dommen interessant? 
 
Dommen viser, at man ikke bare kan skrive HK’ere ud af overenskomsten ved at give dem en ny titel og stillingsbetegnelse. Vi oplever et konstant pres på overenskomsternes dækningsområde og et stigende ønske fra arbejdsgiverne om at holde almindelige HK-funktioner ude af overenskomsten. HK’s dækningsområde er dynamisk og aftalt på en sådan måde, at det følger med HK’ernes udvikling, og det er det, vi kæmper for at fastholde. Uddannelsesniveauet blandt vores medlemmer er stigende, og det samme er kompleksiteten i arbejdsfunktionerne.
 
2. Hvad betyder dommen for andre HK’ere? 
 
Vi har fået medhold i, at man i kraft af sit administrative arbejde kan blive bekendt med fortrolige oplysninger om andre medarbejderes personlige forhold eller forretningsmæssige hemmeligheder, uden at det i sig selv medfører, at man udfører arbejde af særlig fortrolig karakter og kan holdes ude af overenskomsten. At medarbejderen får eller kan få fortrolige oplysninger er netop et argument, vi ofte hører i forbindelse med, at man ønsker at holde HR-medarbejdere ude af overenskomsten. I forhold til andre arbejdsfunktioner kan vi bruge dommens tilgang til fortolkning af, hvad der kræves for at kunne holdes ude af overenskomsten. Der skal være tale om interessekonflikt, og det skal være driftsmæssigt begrundet.
 
3. Hvad er problemet i at blive skrevet ud af overenskomsten, hvis medarbejderen får mere i lønposen og måske også flere andre goder?
 
Når man er ansat på en overenskomst, så er de goder, rettigheder og muligheder, der er i overenskomsten, sikret mod forringelser. Sjette ferieuge, fritvalgslønkonto, fuld løn under barsel, ret til uddannelse, ret til tillidsrepræsentant med mere. Hvis man er individuelt ansat, kan arbejdsgiver ændre vilkårene med opsigelsesvarslets længde. Uden overenskomst er der ikke den samme beskyttelse af vilkårene.