Grafisk designer og illustrator Sofie Holm Larsen prøveflyver en selvbygget drage på sin efteruddannelse i Kina.

FOTOS: YIHANG CAI

I april i år rejste grafisk designer og illustrator Sofie Holm Larsen til Kina for at tage en usædvanlig form for efteruddannelse.

Sofie, som til daglig arbejder på Dagbladet Information, havde fået tilbud om at være gæstedesigner på et designbibliotek i en lille landsby, hvor hun skulle skabe et designprojekt. Eneste krav var, at det skulle trække tråde til en eller flere af Kinas designtraditioner.

Sofies valg faldt på at arbejde med den kinesiske drage. Hun studerede den historiske brug af drager i Kina, satte sig ind i farve- og figursymbolik, tog på dragefestival og besøgt en dragemager. Til sidst besluttede hun, at hendes projekt skulle være en serie silkegardiner med folder inspireret af kinesiske papirdrager og motiver inspireret af hendes egne oplevelser i Kina.

Da hendes ophold sluttede, var der ikke noget, der hed et kursusbevis. Til gengæld stod hun med fire håndmalede silkegardiner, som nu er udstillet i Kina. Og her trænger et spørgsmål sig på: Hvad får en dansk dagbladslayouter fra Nørrebro ud af et så anderledes efteruddannelsesforløb? 

Dét opsøgte vi Sofie for at få nogle svar på.

Avis på den anden led

Da IMI-bladet møder Sofie på Dagbladet Information nogle måneder efter hendes Kinatur, er silkepapir og bambuspinde skiftet ud med computerskærme, Adobe-pakken og Wacom board. 

Kina er på mange måder langt væk, men ikke ude af sind. For oplevelsen på designbiblioteket har sat sine aftryk på Sofies arbejdsliv i dag.

- Jeg folder selvfølgelig ikke avisen som en drage, ler Sofie.

- Men en af de ting, jeg har tænkt over, siden jeg kom hjem, er, at jeg godt må prøve at gå lidt anderledes til layoutet. For eksempel bragte vi for nylig en tekst om Istanbul, der var meget centreret om Arabernes Tårn (en natklub, red.). Her vendte vi avisen om og layoutede den på den anden led, så vi kunne tegne et højt tårn i den ene side. Det er spændende at undersøge, hvad der sker, når vi vender siderne om. Hvornår skal man gøre det, og hvornår ikke?

Sofie på besøg hos dragemager Cheng Shi Fu.

- Det er sådan et perspektiv, man kan få, når man tager væk. Det, der er selvfølgeligt herhjemme, er det ikke nødvendigvis et andet sted. Og når jeg gør, som jeg plejer, prøver jeg at huske at spørge mig selv om, hvorfor det lige er sådan, jeg gør tingene. 

Tid er en svær størrelse

En anden ting, Sofie nævner, er tempoet. Da hun i Kina fremviste eksempler på sit arbejde for Information, blev hun mødt af overraskelse over, hvor hurtigt hun er vant til at arbejde.

- De kunne blive meget overraskede over, hvor kort tid jeg havde haft til at lave en opgave. Det har jeg taget med mig hjem. Nogle gange er travlheden bare et vilkår, men andre gange kan jeg godt spørge: Skal det laves så hurtigt, eller er det noget, vi kan gå lidt mere i dybden med? Det er også en dialog, jeg har taget med min chef. Så han er opmærksom på, at det er vigtigt for mig at have nogle lidt større projekter. Jeg tror, mit ønske om at ville til Kina også var et udtryk for, at det er noget, jeg lidt har savnet. 

- Helt lavpraktisk er jeg også begyndt at prioritere at arbejde hjemme nogle gange. Af og til har vi eksterne kunder, lige nu for eksempel et økologisk bryghus som jeg designer nyt logo og etiketter for.

Det har jeg siddet hjemme og lavet i fire timer her til formiddag. Det er enormt svært at gøre, fordi jeg ved, hvor meget vi skal nå herinde. Men jeg er blevet bedre til det efter Kina, fordi jeg kunne se, da jeg var af sted, hvor sindssygt effektiv jeg kan være, hvis jeg får lov til at gå ind i en arbejdsboble. Sådan har de fleste det nok.

Sofie kreerede fire silkegardiner under sit ophold på designbiblioteket. Her er hun i gang med at håndmale et af dem – inspireret af en historie, hendes assistent fortalte om at blive båret rundt af sin bedstemor som barn.

Det første, svære skridt

Selv om Sofie elsker at rejse, og selv om hun var beæret over at være blandt de meget få, der bliver inviteret til at arbejde på det kinesiske designbibliotek, var beslutningen om at tage til Kina ikke helt nem. 

- Jeg er sindssygt glad for at arbejde på Information, og vi har virkelig travlt. Så jeg var lidt bekymret for at gå glip af en masse vigtige ting. Det snakkede min chef og jeg meget om. Og han var ret god til at sige til mig, at det her faktisk var endnu vigtigere, fordi det ville give mig et helt andet perspektiv på mange ting. Selv om jeg ikke har været på Information så mange år endnu, har jeg været ansat her, lige siden jeg blev færdiguddannet. Så der var også en pointe i bare at komme ud og få næsen helt op fra dagligdagen.

Rejsen til Kina endte med at vare halvanden måned: en uge i Beijing, en måned på designbiblioteket og til sidst en uge i Shanghai. Rent praktisk sammensatte Sofie turen af ferie fra to ferieår, og to af ugerne kunne hun via sin overenskomst få regnet som efteruddannelse. Desuden blev der ansat en deltidsvikar til at dække nogle af hendes arbejdsopgaver, mens hun var væk.

- Jeg tænkte meget over det med at bruge så meget af min ferie på det, siger Sofie.

- Jeg var ret spændt på, om jeg ville være helt flad, når jeg kom hjem, fordi det var så intenst. Så det var en ret vigtig del af mit regnestykke, at der stadig skulle være ferie tilbage til senere. Jeg har holdt lidt kortere sommerferie, end hvad jeg normalt ville gøre, men jeg har holdt sommerferie.

To af de færdige gardiner – kunstfærdigt foldet i bedste dragestil.

Karriere og muligheder

Et uventet udbytte af efteruddannelsen har været, at Sofie nu har en tættere og mere systematisk dialog med sin chef om karriere. Det har vist sig at være en naturlig fortsættelse af de samtaler, hun havde med ham om, hvorvidt hun skulle tage af sted. 

- Mens jeg var i Kina, kunne jeg godt tænke, at jeg jager mange ting i mit arbejdsliv herhjemme. Jeg har travlt med mange ting, jeg gerne vil opnå og være en del af, siger hun.

- Jeg vil gerne være bare en lille smule mere tålmodig nogle gange. Måske kan vi ikke nå alt, måske skal vi prioritere? Nogle dage er jeg bedre til det end andre. Jeg har også i mange år tænkt, at jeg virkelig gerne vil undervise. Det går jeg og brygger lidt på nu, og det ligger mig ikke fjernt at tale med min chef om, hvorvidt det ville være realistisk at gøre, samtidig med at jeg arbejder her. 

- Og så tror jeg også, Kina har givet mig en større faglig selvsikkerhed, fortsætter Sofie og skærer en lille grimasse over det ord, der lige er undsluppet hendes mund. 

- Selvsikkerhed … ja, det er et lidt irriterende ord. Men her på Information er jeg jo vant til, at historien altid er undfanget et andet sted. Det er aldrig mig, der kommer med den. I Kina skulle jeg selv finde på, hvad det var for en historie, jeg gerne ville fortælle, og hvordan jeg ville fortælle den. Det var mit projekt, mig der fandt på det – og sådan tror jeg også, jeg har det med hele rejsen. Jeg har fået rigtig meget opbakning og hjælp herindefra. Men for mig er det også en succes, at jeg selv har handlet på det.

 

Vigtigt at dele efteruddannelse med kollegerne

 
Efter sin hjemkomst har Sofie Holm Larsen holdt foredrag for sine kolleger om opholdet i Kina. Det har været vigtigt for hende at fortælle, hvad det er for en rejse, hun har været på – af flere årsager. 
 
- Personligt ville jeg gerne vise, at jeg også kan arbejde på en anden måde. I et andet tempo, og hvor jeg forholder mig til et koncept på en helt anden vis. Og så synes jeg, det er vigtigt at være med til at vise, at vores arbejdsplads kan imødekomme, at det måske ikke er alt, vi medarbejdere kan udfolde herinde. Men det kan vi så få mulighed for at gøre andre steder, siger hun.
 
- Jeg synes, en arbejdsplads har en forpligtelse til at efteruddanne sine ansatte, så man udvikler sig personligt, men også så man har mulighed for at klare sig i andet job senere hen. Som ansat har man på den anden side et ansvar på den måde, at hvis vi gerne vil udvikle virksomheden, så er vi også nødt til at få noget efter- og videreuddannelse. 
 
Vi skal vise hinanden vejen
 
Sofie er tillidsrepræsentant for HK’erne på Information og ville gerne være med til at vise det gode eksempel.
 
- Hvis vi gerne vil være gode til at tage på efteruddannelse, er vi nødt til at fortælle hinanden om vores erfaringer og oplevelser, så det ikke bliver så fjernt. Hvad vil det sige at være på efteruddannelse, og hvad har man lært? Det kan også være svært bare at få taget sig sammen til at komme af sted. Det kunne jeg se på mig selv: Der gik noget tid, fra jeg var blevet inviteret, og til jeg rent faktisk prioriterede muligheden. Jeg tror ret grundlæggende på, at hvis ens kollega har gjort noget og fortæller om det, så er man mere tilbøjelig til at gøre det selv, siger hun og fortæller, at turen til Koina også har været lidt af en øjenåbner for hende selv:
 
- I min studietid har jeg rejst meget og studeret i andre lande. Blandt andet har jeg været i Canada og Sydkorea, og jeg elskede det. Det har været så fedt for mig at finde ud af, at det er noget, man også kan tage med ind i sit arbejdsliv. Selv i noget så umoderne, men fantastisk som en fastansættelse, kan man få plads til sådan noget. Efteruddannelse er meget mere, end hvad man lige kan se i et kursuskatalog. I hvert fald hvis man er privilegeret og kæmper for det.