I Egedal Kommune ville de have været glade, hvis en tredjedel af kvinderne kom i job. Men resultatet blev, at næsten seks af ti kom i job. Og så var succesen mere end hjemme.

Bag de gode resultater ligger den såkaldte Egedal-model. En model, som går ud på at få nyankomne flygtningekvinder i arbejde. Og bagved ligger også en ihærdig indsats af medarbejderne på jobcentret i kommunen i samarbejde med virksomhederne i området.

Sanja Saric, der er afdelingsleder i kommunens Center for Arbejdsmarked og Ydelse, kalder modellen lidt af et paradigmeskift i tilgangen til job, fordi man har ikke fokuseret på kvindernes egne ønsker, men i stedet på at finde job til dem, som er et skridt på vejen til ønskejobbet.

– På den måde har vi fået 17 af 35 kvinder i job. Og her nogle måneder efter afslutningen af projektet er de stadig i job. Det er vi rigtig glade for, siger Sanja Saric og tilføjer, at der også har været stor ros til medarbejderne på jobcentret både fra kommunens administrative og politiske ledelse.

Familien fungerer bedre

Hun fortæller, at projektet for de involverede flygtningekvinder har haft stor betydning på mange andre områder end de rent beskæftigelsesmæssige:

– Vi kan se, at det ikke kun er kvinderne, der nyder godt af at være kommet i job. Det samme gør resten af familien. Børnene trives bedre, og ægtefællen bliver motiveret til også at komme i arbejde. Desuden oplever vi, at forældrene eksempelvis begynder at samarbejde med skolen og komme til forældremøderne. Så det gør en stor forskel, at de har fået en værdi i deres liv ved at være kommet ud på arbejdsmarkedet.

Modellen kan bruges på alle

For afdelingslederen er det bedste dog, at fordi modellen har vist sin effekt på den svageste gruppe af borgere, så kan den fremadrettet bruges både i forhold til alle borgere på integrationsområdet. Og i Egedal har de endda planer om at udvide den til brug for endnu flere borgergrupper, fortæller hun.

– Jeg er også sikker på, at alle andre kommuner kan få glæde af modellen. For når den kan fungere for de svageste borgere, kan den fungere for alle andre også – alle steder, siger hun.

Når hun skal begrunde succesen peger hun også på organiseringen af indsatsen i kommunen.

Integrationsteamet er samlet under samme ledelse, på samme adresse og etage, hvilket muliggør daglig dialog og sparring. Beslutninger omkring den enkelte borger kan tages og kommunikeres internt og eksternt uden nogen form for forsinkelse. Styrken er samtidig, at borgerne ikke kan spille job- og virksomhedskonsulent ud imod hinanden. Samme ledelse betyder samtidig, at der ikke er forskellige dagsordner, som er begrænsende for gennemførelse af samarbejdet, fortæller hun.

Egedal-modellen er skabt i samarbejde med Foreningen Nydansker og havde en varighed på i alt 15 måneder. Den bygger på en analyse, der viste, hvilke jobs det er muligt at få nu og her. De befinder sig i brancherne detail, service samt hotel- og restaurant. Og det er job i disse brancher, der er fokuseret på i forløb, hvor man har kombineret tre gange 13 ugers praktikforløb med undervisning i bl.a. sprog og dansk arbejdskultur.