politi

Politiets medarbejdere skal igennem en ny og udvidet sikkerhedsgodkendelse, som indebærer at deres voksne bofæller skal give samtykke til, at PET må hente oplysninger om dem. Foto: Mostphoto. 

Forestil dig, at din arbejdsgiver kræver, at du og din familie skal sikkerhedsgodkendes, og vil din ægtefælle ikke vil lade sig granske af PET, bliver du indstillet til fyring. Sådan gik det en ansat i politiet. Det har flere medier i de seneste dage skrevet om.

Baggrunden er, at alle medarbejdere i politiet, der er ansat før 1. januar 2019, skal igennem en sikkerhedsgodkendelse på et højere niveau end tidligere. Ifølge Rigspolitiet med det formål at øge landets sikkerhed. 

Kravet blev meldt ud i politiets ledelseskredse i begyndelsen af 2019, men har for alvor fået opmærksomhed nu, hvor en politibetjent fra Nordjylland ifølge Berlingske er blevet indstillet til fyring, fordi hans kone har nægtet at skrive under på, at der må indhentes oplysninger om hende.

Sagen har ført til spørgsmål blandt de ansatte: Bliver man fyret, hvis ens bofæller ikke vil give samtykke til at lade sig kigge efter i sømmene? Hvad sker der, hvis man ikke opfylder kravene i den nye udvidede sikkerhedsgodkendelse?

Mange oplever også, at de ikke er blevet informeret fra ledelsen om baggrunden for beslutningen om at udvide sikkerhedsgodkendelserne.

Forhandlingschef i HK Stat Lina Gisselbæk Lauritsen anerkender, at kravet om fornyet sikkerhedsgodkendelse kan være sagligt begrundet, men undrer sig over tidsplanen i forløbet. Politiets ledelse kendte til det nye krav om godkendelse af ægtefæller, samlevere og voksne hjemmeboende børn siden årsskiftet, men meldte det først ud til medarbejderne midt i sommerferien.

- Det ville have klædt politiets ledelse at have informeret medarbejderne grundigt og i tide, så den utryghed og de spørgsmål, den aktuelle historie i medierne har medført, kunne have været afklaret forinden. Medarbejderne er hverken blevet orienteret om de eventuelle konsekvenser, hvis en pårørende nægter at skrive under, eller hvis den udvidede sikkerhedsgodkendelse ikke går igennem, siger hun.

HR-direktør erkender mangelfuld kommunikation

Udmeldingerne er kommet i form af en mail vedhæftet et oplysningsskema, en tavshedserklæring, en vejledning og en kvikguide – og et krav om at indsende de udfyldte dokumenter til Rigspolitiet.

I en af flere artikler har Berlingske spurgt HR-direktør i Rigspolitiet Ina Eliasen, hvad hun vil sige til de medarbejdere, der er skeptiske efter sagen med den nordjyske betjent.

- Jeg vil gerne sige, at vi på baggrund af dette fremover vil forsøge at kommunikere baggrunden for beslutningen bedre. Jeg kan godt forstå, at det kan give anledning til knas, hvis betjentene siger, at de bliver fyret, hvis ikke de pårørende skriver under, siger HR-direktøren til avisen.

Det er Lina Gisselbæk Lauritsens vurdering, at bliver en medarbejder fyret, fordi en sikkerhedsgodkendelse mangler, skal ledelsen stadig kunne begrunde afskedigelsen konkret.

- Det vil ikke være nok at henvise til, at sikkerhedsgodkendelsen ikke er gået igennem, siger hun.

Artiklen er opdateret 29. november 2019