Kære DL-F Medlem

Tak for et godt år!

I november måned blev jeg valgt som ny formand for DL-F Nordjylland. Jeg vil derfor gerne bruge min julehilsen på kort at fortælle om mine tanker om DL-F/HK og om bestyrelsesarbejdet i det kommende år.

Som medlem af DL-F og HK er du ikke alene. Der er eksperter, som kan hjælpe dig i dit arbejdsliv, uanset om det drejer sig om efteruddannelse, arbejdsmiljø eller ledighed. Sammen gør vi en forskel for faget – og sammen passer vi på hinanden. Det er styrken i en rigtig fagforening.

I det nye år håber jeg, at flere af jer vil deltage i vores arrangementer og på generalforsamlingen. Hvis det skal lykkedes, skal vi som bestyrelse være endnu mere aktive og være i dialog med endnu flere arbejdspladser, så vores tilbud bliver målrettet jer og jeres arbejdsliv.

De bedste idéer får vi nemlig fra jer! Jeg håber derfor, at du vil bruge en stille stund i helligdagene til at tænke over, hvad du gerne vil blive klogere på eller opleve i det nye år. Måske er der en nordjysk virksomhed, du altid har drømt om at besøge? Eller også har du hørt om noget ny teknologi, som du gerne vil opleve på første parket? Måske noget helt tredje?

Alle forslag er velkomne – og I kan skrive til mig og bestyrelsen på nordjylland@dl-f.dk.

Jeg sender mine bedste ønsker om en God Jul og et rigtig Godt Nytår 2020!

Vi ses i det nye år 😊

Eva Agnes Peter,
Din formand i DL-F Nordjylland