Rita Bundgaard

HK Stats formand Rita Bundgaard vil have det udskældte omprioriteringsbidrag fjernet. Foto: Mikkel Østergaard.

Det stærkt omdiskuterede omprioriteringsbidrag fjernes heller ikke denne gang som generelt spareværktøj på statens budgetter. Men større områder som undervisning, uddannelse og kultur slipper nu for grønthøsteren. Og der er markante løft til blandt andet politiet og anklagemyndigheden, bedre skattekontrol og indsatsen mod social dumping i den nye finanslov for 2020. 

Det er nogle af hovedpunkterne efter HK Stats gennemlæsning af den nye finanslov for 2020 og foreløbige analyse af, hvad finansloven betyder for de statslige arbejdspladser.

- Der er mange gode takter, og vi ser et markant retningsskift mod bedre velfærd og uddannelse. Det bliver også sværere at snyde vores samfund på en række områder, og det er en god start for den nye regering, siger HK Stats formand, Rita Bundgaard. 

Besparelser presser opgaver og medarbejdere

Hun glæder sig over mange af de nye tiltag i finansloven, der har så stor betydning for hverdagen på de statslige arbejdspladser. Men det ærgrer Rita Bundgaard meget, at de generelle to-procentbesparelser i staten fortsætter (omprioriteringsbidraget, red.). 

- Der er ingen tvivl om, at den generelle styrkelse af velfærden kommer vores medlemmer til gode. Men når besparelserne i staten fortsætter, får vi endnu sværere ved at nå opgaverne, og det lægger et yderligere pres på de medarbejdere, som i forvejen knokler for at få enderne til at mødes. 

Grønthøster-besparelserne betyder at der spares to procent år efter år. Det udhuler budgetterne og flytter penge fra de mindre synlige områder, mener hun. 

- HK Stat arbejder derfor videre for at få omprioriteringsbidraget afskaffet helt, understreger Rita Bundgaard. 

Omprioriteringsbidraget på kultur, undervisning og uddannelse stopper

Finansloven indebærer som tidligere annonceret et stop for de løbende besparelser på undervisning og uddannelse, så omprioriteringsbidraget fra 2020 fuldt ud tilbageføres til uddannelserne. Det medfører, at der således ikke skal spares 700 millioner kroner i 2020 stigende til cirka 1,3 milliarder kroner i årene frem. 

Finansloven annullerer også omprioriteringsbidraget på kulturområdet fra 2020. Det betyder, at om-prioriteringsbidraget annulleres for teatre, museer, orkestre, de videregående kunstneriske uddannelser, folkehøjskolerne, tilskud til folkeuniversiteter, Rigsarkivet, Det Kgl. Bibliotek, institutter, centre mv. 

Det indebærer, at der ikke skal spares 50,5 millioner kroner i 2020, 98,9 millioner i 2021, 148,4 millioner i 2022 og 194,4 millioner i 2023.

- Tallene viser jo meget klart, hvordan besparelserne løber op. To procent år efter år bliver til dybe besparelser, som rammer den service, danskerne møder. Det er godt, at vores politikerne nu har fået øjnene op for, at besparelserne har konsekvenser. Nu mangler vi bare, at de får hele staten med, siger Rita Bundgaard.

Finanslovsaftalen for 2020 er indgået med Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet og rummer penge til blandt andet minimumsnormeringer, folkeskolen og en ny fond til grønne investeringer på 25 milliarder kroner, og så er de omdiskuterede takstløft-forringelser på universiteternes humanistiske og samfundsuddannelser droppet. 

Man kan læse hele finanslovsaftalen på fm.dk

Uddannelsesloftet afskaffes

Finansloven afskaffer loftet over dobbeltuddannelse, så det fremover igen bliver muligt at tage mere end én ordinær videregående heltidsuddannelse på samme eller lavere niveau. Det koster 70 millioner kroner i 2020 og 290 millioner kroner i 2021 stigende til 370 millioner kroner i 2023.

Det generelle stop for besparelser på uddannelse glæder næstformand i HK Stat, Peter Raben.

- Vi glæder os over, at den tåbelige grønthøster nu køres i hus på uddannelses- og kulturområdet, der har lidt voldsomt under omprioriteringsbidraget. Det er godt, at erhvervsuddannelser og gymnasier sikres et kvalitetsløft gennem tilførsel af ekstra midler, selv om det måske ikke er nok til helt at rette op på flere års besparelser, siger Peter Raben. 

Kvalitetspulje og  uddannelser får et løft

Regeringen foreslog i finanslovsforslaget, at der afsættes 168 millioner kroner årligt i perioden 2020-2023 til at videreføre kvalitetspuljen til erhvervsuddannelserne. Finansloven medfører en yderligere forhøjelse på 7 millioner kroner heraf i 2020 stigende til 17 millioner kroner ekstra i de kommende år. 

Derudover tilføres 21 millioner kroner årligt i perioden 2020-2023 til et særtilskud til almengymnasiale uddannelser og 2 millioner kroner årligt til de erhvervsgymnasiale uddannelser. 

Pulje til lukningstruede VUC-afdelinger

Finansloven indebærer en udvidelse af IGU-ordningen, som der afsættes 10 millioner kroner årligt til fra 2021. 

Der reserveres 50 millioner kroner samlet set i perioden 2020-2023 til at understøtte, at lukningstruede VUC-afdelinger kan fortsætte. 

- Det er også fint, at lukningstruede VUC får sikret fremtiden, så vi har et varieret uddannelsestilbud i hele landet. Vi hilser det tillige velkomment at afskaffe loftet over dobbeltuddannelse. Genopretningen af et nedslidt uddannelsessystem er et vigtigt element i et velfærdsløft, siger Peter Raben.

Han glæder sig også over, at kontrollen med overholdelse af arbejdsklausuler i statslige kontrakter styrkes, så leverandører skal sikre deres ansatte ordentlige løn- og arbejdsforhold og ikke medvirke til social dumping. 

Styrkelse af politiet og anklagemyndigheden 

Regeringen foreslog en prioritering af politiet og anklagemyndigheden i 2020 med 1,2 milliarder kroner (dog primært til at lukke huller) samt en reserve på 1,2 milliarder kroner årligt i perioden 2021-2023, der skal udmøntes i forbindelse med en ny flerårsaftale for politiet og anklagemyndigheden. 

Med finansloven er det endvidere besluttet, at lave en form for akutpulje til nedbringelse af sagsbehandlingstiden i straffesager i anklagemyndigheden på 50 millioner kroner i 2020. 

Styrket skattevæsen og bedre skattekontrol 

Regeringens forslag om et styrket skattevæsen er nu aftalt med de øvrige partier, og der afsættes 1,7 milliarder kroner til genopretning af skattevæsenet i 2020 samt en reserve på 1,5 milliarder kroner årligt i perioden 2021-2023.
Der skal i den forbindelse være forhandlinger i starten af det nye år om en flerårsplan for skatteområdet. 

Allerede i 2020 skal der etableres et nyt skattecenter og findes 250 nye medarbejdere til styrket kontrol. Der afsættes 150 millioner kroner i 2020 og 200 millioner kroner årligt i perioden 2021-2023. 

Finansloven afsætter nu midler til at se på effektmålinger af skattevæsenets kontrolindsatser. Det er noget, som HK Stat flere gange har foreslået blandt andet sammen med det tidligere LO og FSR – Danske revisorer. 

Læs på skm.dk:: Skatteminister: Historisk høj bevilling til skattevæsenet 

Indsatsen mod økonomisk svindel og hvidvask i Danmark styrkes også med 25 millioner kroner årligt i 2020-2023, hvoraf en mindre del gebyrfinansieres.

Styrket indsats mod social dumping 

Den fælles myndighedsindsats mod social dumping styrkes i et samarbejde mellem Arbejdstilsynet, skattemyndighederne og politiet. Derudover videreføres bevillingen til Registeret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT) efter 2020. Der afsættes 50 millioner kroner årligt i perioden 2020-2022 til indsatserne.

Udover de nævnte tiltag, kan andre bevillinger i finansloven få betydning for de statslige arbejdspladser. Man kan læse hele finanslovsaftalen på fm.dk

 

Har du en historie? 

Er der noget nyt, der påvirker dit område, og synes du, vi skal skrive om det? Så kontakt HK Statbladets redaktion