gaeldsstyrels medarbejdere

Gældsstyrelsen har gang i et tidskrævende indkrævningsarbejde blandt danske skyldnere. Fra venstre mod højre ses tillidsrepræsentant Jane Krarup, fællestillidsrepræsentant Liselotte Reistrup, sagsbehandler Ulrik Nielsen og pantefoged Eva Holt Madsen. Foto: Michael Drost-Hansen. 

Når Ulrik Nielsen om morgenen kommer gennem tragten på Vestfynske Motorvej og når frem til Gældsstyrelsens kontor i Middelfart, venter danmarkshistoriens måske største oprydningsarbejde.

Og når han sammen med kollegerne begynder at behandle gamle gældssager, sker det nogle gange, at han får en sag, som er 20 eller 30 år gammel. For at finde ud af, om gælden stadig er gyldig, skal hele sagen gennemgås. Og hvis dokumenterne ikke er digitaliserede, kan det være nødvendigt at ringe til et kommunekontor og bede en administrativ medarbejder om at gå en tur ned i arkivet i kælderen. Hvis Ulrik og kollegerne ikke får svar samme dag, er det bare med at starte på en ny sag.

- Det er jo ikke altid, de lige skynder sig ned i arkivet. Nogle gange samler de måske flere henvendelser sammen, og så kan der godt gå nogle dage. Det kan man godt forstå, men så er vi jo nødt til at vente, før vi kan komme videre, siger Ulrik Nielsen.

Han er sagsbehandler i Gældsstyrelsen, hvor han har arbejdet siden 1. november 2018. Opgaven er klar: 2,2 millioner gamle gældsfordringer fra forskellige offentlige myndigheder skal vurderes.

RYDDER OP EFTER EFI

Men hvorfor vokser gælden? Hvorfor kommer der ikke bare nogle flere penge i kassen? Hvorfor går det langsomt?

Direktør for Gældsstyrelsen, Lars Nordahl Lemvigh, forstår godt, at mange danskere undrer sig. Han møder selv mange spørgsmål, men der er faktisk grund til optimisme, siger han.

Som øverste chef for de knap 1.500 medarbejdere i Gældsstyrelsen har han fået opgaven med at rydde op efter EFI. 2,2 millioner politibøder, togafgifter, ubetalte licensopkrævninger, underholdsbidrag og andre gamle gældsfordringer fra 800 forskellige offentlige instanser skal vurderes ved håndkraft – og sagsbehandles en ad gangen. Og samtidig skal Gældsstyrelsen indkræve nye gældsfordringer, hjælpe danskerne med at forstå deres gæld – og få så mange restancer som muligt inddrevet.

lars norddahl lemvig

- Det er en meget stor opgave

Som en af 7 nye styrelser i skattevæsenet opstod Gældsstyrelsen 1. juli 2018. Med sig i flyttekasserne fra det gamle Skat var oprydningen fra EFI. 19.500 ulovlige opkrævninger – og altså 2,2 millioner gældsposter. Og ikke mindst fulgte der med gælden et meget kontant krav fra politikere og befolkning om at få penge i kassen. Hurtigt.

De millioner af gamle krav efter EFI bliver i fagjargon kaldet grå fordringer, når der er usikkerhed om, hvorvidt kravet er gyldigt. Alle fordringer skal gås grundigt efter, før der bliver reageret på dem.

I det første år er meget af tiden gået med at sætte et nyt hold, ansætte 700 nye medarbejdere og sørge for oplæring.

- Det er en meget stor opgave, og der er ikke noget quickfix. Strukturen er nu på plads. Det er jo i sig selv en kæmpe opgave at rekruttere så mange og opbygge en ny struktur og implementere et nyt it-system på en gang. Det går godt. Der er daglige fremskridt, siger direktør Lars Nordahl Lemvigh.

Han understreger, at det nye PSRM-system faktisk er stort set færdigudviklet til tiden og inden for budgettet. Men ja, der er udfordringer med at få store it-systemer hos de 800 fordringshavere til at spille sammen med det nye system til Public Sector Revenue Management.

fordringer

Klik på billedet og se grafikken i stor størrelse. Grafik: Gert K. Nielsen.

Vil ikke begå de samme fejl igen

Og Gældsstyrelsen har lært af erfaringerne og vil ikke begå de samme fejl igen, som da det skandaleramte EFI blev sat i drift.

- Lovlighed og korrekthed tæller højere end hastighed, fastslår Lars Nordahl Lemvigh.

Alligevel viser alle bunkerne af retskraftsvurderede gældsposter, at direktøren mener det, når han siger, at det går fremad.

- Målet er at retskraftvurdere 400.000 af de gamle sager i år. Efter første halvår havde vi nået 180.000 sager, og vi forventer at nå over målet. Det er komplekse sager, og vi kan kun nå målet, fordi vi har så mange dygtige og meget engagerede medarbejdere.

Som direktør har Lars Nordahl Lemvigh en baggrund fra blandt andet Trekantsområdets Brandvæsen, DSB og forsvaret. For at forstå Gældsstyrelsens opgaver har han været i’praktik’ hos sine medarbejdere.

- Jeg har selv siddet sammen med nogle af vores medarbejdere og vurderet gamle fordringer. Nogle fordringer er tilbage fra 1980’erne, og det er meget komplekst og tidskrævende.

- Lars Nordahl Lemvigh forstår godt, hvis danskerne bliver utålmodige og undrer sig. Men oprydningen er en enorm opgave, som kun kan løses ved et meget langt og sejt træk.

- Det er over to millioner sager, som vi skal have gennem sagsbehandlernes hænder og behandle manuelt. Hver sag skal vurderes, og vi skal se, om der er et lovligt krav. Det kan kun ske ved håndkraft. Det tager tid, og vores medarbejdere gør en kæmpestor indsats for, at vi når målet, siger Lars Nordahl Lemvigh og gentager, at fokus er på en lovlig og korrekt sagsbehandling.

Erfarne presset af oplæring

Liselotte Reistrup er fællestillidsrepræsentant for de HK-ansatte i styrelsen. Hun har arbejdet med inddrivelse siden 2007,og før fusionen i 2005 havde hun siden 1983 arbejdet med skattekontrol i Allerød og Silkeborg kommuner.

Hun fortæller, at den enorme rekruttering og følgende oplæring det seneste år har trukket store veksler på en del af de erfarne medarbejdere, der på den ene side er glade for at få nye kolleger, men som samtidig gerne vil ’lave deres sager’.

- Vi har haft mange bump på vejen. Det har jo været hårdt for de ’gamle’ og erfarne kolleger i en lang periode at se, hvordan inddrivelsen ikke fungerede. Og i lang tid følte vi nok, at der slet ikke blev lyttet til de erfarne medarbejdere.

- Men vi er godt på vej nu. De mange nye er kommet hurtigt i gang med opgaverne, og mine kolleger knokler hver dag for at løse den her opgave, siger Liselotte Reistrup.

Hun tilføjer, at på grund af de politiske krav til lokalisering er langt de fleste nye rekrutteret på Fyn og i Jylland. Derfor har kollegerne i Roskilde ikke været påvirket af rekrutteringen og oplæringen som andre steder vest for Storebælt.

Renter får gæld til at eksplodere

Mens omkring 350 af styrelsens årsværk er afsat til at vurderede gamle sager, arbejder andre med at kræve gælden ind, vejlede danskerne om deres restancer, udvikle de nye it-systemer sammen med Udviklings- og Forenklingsstyrelsen og forebygge ny gæld.

Med den seneste opgørelse fra medio 2019 bliver danskernes samlede restancer talt op til 123 milliarder kroner. Men det er langt fra det beløb, som nogensinde kan komme i statskassen.Senest er ’kursværdien’ af de 123 milliarder opgjort til at være 29 milliarder kroner.

Staten opgiver som udgangspunkt ikke at få pengene ind. Men man kan ikke klippe håret af en skaldet, og realiteterne er, at op mod en tredjedel af skyldnerne simpelthen ikke har en evne til at betale.

- Nogle folk har simpelthen ikke penge. Samtidig forrentes restancerne med 8,05 procent, og derfor vokser gælden hurtigt. Vi kan også komme til at se, at restancerne stiger yderligere i de kommende år. Også selv om vi opkræver flere penge, forklarer Lars Nordahl Lemvigh.

- Sidste år fik vi 7,1 milliarder kroner i statskassen. Det var mere end året før. Og i år forventer vi, at det beløb bliver endnu højere.

Gældsstyrelsens lod er at komme ind, når andre myndigheder allerede har forsøgt at få pengene i kassen. Derfor er det heller ikke altid let. Og det er et vægtet indsatsområde at hjælpe de 800 fordringshavere, så flere af kravene bliver betaltlangt hurtigere – og før de nogensinde lander på bordet hos Ulrik Nielsen og kollegerne i Middelfart, Tønder, Ringkøbing, Roskilde, Thisted, Grenå og Randers.

Skal kunne tale med alle folk

Lars Nordahl Lemvigh fortæller, at det trods konkurrence om medarbejderne går godt med at rekruttere. Han møder igen og igen den samme begrundelse for, at folk gerne vil arbejde i hans styrelse.

- Vores medarbejdere ser det som en meget vigtig samfundsopgave. De penge, vi får i kassen, går til skoler, institutioner og sygehuse og så videre. Vores medarbejdere gør en stor forskel og skaber værdi for samfundet, siger direktøren for Gældsstyrelsen.

Gældsstyrelsen: Vi inddriver i år rekordhøjt beløb 

Gældsstyrelsen kunne i starten af december meddele, at der igen i år vil være en fremgang i det beløb, som styrelsen får krævet ind til statskassen.
Gældsstyrelsen har pr. 1. november 2019 inddrevet ca. 7,3 milliarder kroner af borgere og virksomheders gæld til det offentlige. Det er ca. 1 mia. kr. mere end på samme tidspunkt i 2018, ligesom det er 200 millioner kroner mere, end der blev inddrevet hele sidste år, lyder det i en pressemeddelelse, som kan læses på Skatteministeriets hjemmeside.
 

Se artiklen i HK Statbladet december 2019

Artiklen er opdateret 16. december 2019