Der er elementer i opkrævningen fra HK, som HK ikke selv har indflydelse på. Det gælder for eksempel det beløb, man betaler for at kunne få dagpenge ved ledighed, de valgfrie forsikringspræmier og et eventuelt bidrag til efterløn.

Disse satser reguleres normalt ved årsskiftet. Pr. 1. januar betyder reguleringen en stigning på 4-7 promille i den månedlige betaling til HK i de tre kontingenteksempler, som kan ses via dette link.

Oversigten er lavet på opfordring fra modtagere af HK Kommunals TR-nyhedsbrev, der ønskede et overskueligt diagram, når de skal svare på spørgsmål om kontingentets størrelse fra blandt andet potentielle medlemmer.