I 2016 indgik den daværende regering og arbejdsmarkedets parter en treparts-aftale om at oprette flere praktik- og elevpladser. Det skete i initiativet ”Praktikplads-AUB”, hvor arbejdsgivere, der overstiger deres mål for elever, får en bonus i form af, at deres bidrag til ordningen falder, mens arbejdsgivere, der ikke lever op til målene, skal betale et ekstra bidrag.

Kommunalbladet har fået en oversigt over de 100 offentlige arbejdspladser, der ikke har opfyldt deres mål for elever i 2018, og dermed har skullet betale et ekstra bidrag.

Øverst på listen står de statslige virksomheder Postnord og DSB, som hver har fået cirka to millioner kroner i ”bøde”, men ikke langt derefter finder man kommunale og regionale instanser. Kommunalbladets vagthund har spurgt tre kommuner og en region om deres ”bøder”.

Halsnæs Kommune: 357.497 kroner i ”bøde”

Kim Nissen, leder af Personaleafdelingen, hvad er jeres kommentar til ”bøden”?

- Vi er for 2018 blevet opkrævet et bidrag til praktikplads-AUB og har betalt, men samtidig gjort indsigelse i forhold til beregningen, da vi kan dokumentere, at vi stiller et højere antal elevpladser til rådighed end det, bidraget er beregnet ud fra.

Hvad er forklaringen på, at I ikke har levet op til måltallet?

- Vi ønsker at leve op til måltallene i aftalen, men vores store udfordring er, at vi ikke modtager et tilstrækkeligt antal kvalificerede ansøgninger til elevstillingerne på ældreområdet. Derudover er vores erfaring, at Halsnæs afstandsmæssigt ligger lidt langt væk for mange.

Har I sat initiativer eller indsatser i værk, som skal rette på underskuddet af elever?

- Ja, vi har sat gang i en række indsatser. F.eks. har vi løbende rekruttering til elevstillingerne og ikke kun få gange om året. Vi har en særlig hjemmeside for elever, og vi overvejer en mere lempelig tilgang til at tilbyde voksenelevløn.

Middelfart Kommune: 374.168 kroner i ”bøde”

Mette Jakobsen, teamleder i indkøb, løn og personale, hvad er jeres kommentar til ”bøden”?

- Den er vi selvfølgelig ærgerlige over. Ikke mindst fordi vi jo på mange måder er afhængige af, at vi kan tiltrække dygtige unge.

Hvad er forklaringen på, at I ikke har levet op til måltallet?

- Det er vi i gang med at afdække mere præcist, men de foreløbige resultater tyder på, at vi har haft svært ved at rekruttere elever på nogle områder, og så har vi også oplevet et frafald under uddannelserne.

Har I sat initiativer eller indsatser i værk, som skal rette på underskuddet af elever?

- Ja, men vi har løbende fokus på det. Vi har blandt andet introduceret et særligt tværfagligt praktikforløb, hvor elever får indblik i flere forskellige karrieremuligheder og i tværfagligt samarbejde, og så arbejder vi systematisk med at udvikle vores praktikvejledere. Desuden vil vi styrke rekrutteringen, f.eks. ved at ansætte unge som kan få et fritidsjob på et plejehjem.

Frederikshavn Kommune: 325.286 kroner i ”bøde”

Jan Nørgaard, HR-chef, hvad er jeres kommentar til ”bøden”?

- Det er rigtig træls. Dels fordi vi har fulgt det løbende, og så pludselig midtvejs på året ændrer tallene sig. Dels fordi vi som kommune reelt set ”kun” har en bøde på 62.000 kroner, men fordi vi som kommunal sektor ikke lever op til målet, skal vi betale flere hundrede tusinder ekstra. Det er en kollektiv straf, som vi ikke helt forstår det rimelige i.

Hvad er forklaringen på, at I ikke har levet op til måltallet?

- På HK-området tager vi jo fast seks elever om året, og det kører fint, men der er andre elevområder, hvor stabiliteten ikke er den samme. F.eks. oplever vi, at nogle sosu-elever slet ikke møder op

Har I sat initiativer eller indsatser i værk, som skal rette på underskuddet af elever?

- Ja det har vi. Vi har bl.a. fokuseret på at styrke praktikvejledernes kompetencer, skærpe blikket på annoncering - det gode stillingsopslag - og udbrede modellen i forhold til elevnetværk, som fungerer godt på det administrative område.

Region Nordjylland: 1.158.723 kroner i ”bøde”

Ulla Astman (S), regionsrådsformand, hvad er jeres kommentar til ”bøden”?

- Teknikken bag systemet har endnu ikke været fuldt oppe at køre endnu. Vi har derfor først fået måltal halvvejs inde i året, hvorfor det har været svært at arbejde mod et mål, man ikke har vidst, hvad var. Regionerne skal blive ved med at tage et ansvar for uddannelsen af fremtidens arbejdsstyrke, men systemet er så kompliceret, at det kan være svært at gennemskue, hvad ens måltal er.

Hvad er forklaringen på, at I ikke har levet op til måltallet?

- Det er lidt teknisk, men konkret for Nordjylland trækker det i den forkerte retning for vores måltal, at vores portøruddannelse ikke tæller med som en erhvervsuddannelse, at vi har rigtig mange erhvervsuddannede ansat i forvejen, og vi oplever et stort frafald på bestemte uddannelser.

Har I sat initiativer eller indsatser i værk, som skal rette på underskuddet af elever?

- Ja, f.eks. har vi ansat en læringsbuddy, der skal støtte sosu-eleverne i at fastholde uddannelsen. I forhold til lægesekretærerne, har vi udarbejdet en rekrutteringsstrategi, hvor vi laver vores egen dimensionering af uddannelsen.