Vinderne, som er udtrukket blandt alle, der har sendt ønsker til OK20, får overrakt deres præmier.

Her får vinderne i OK-konkurrencen overrakt deres præmier. T.v. ses Mikkel med tillids-repræsentant Johnny Pedersen. T.h. ses Lene og formand Helle Friis, HK Handel Sjælland.

I den forbindelse har vi trukket lod om lækre præmier blandt alle de besvarelser, vi har modtaget.

Helle Friis, formand for HK Handel Sjælland, har udtrukket 2 heldige vindere, der hver fik et juleønske opfyldt i form af en tidlig julegave. Om de får deres ønsker til OK20 opfyldt, vil tiden vise – det kan jo også være, at arbejdsgiverne har en plan.

  1. Vinder er Lene fra SuperBrugsen Fensmark. Hun er den heldige, der skal på et weekendophold. Lenes ønske til OK20 er et højere weekendtillæg.
  2. Vinder er Mikkel fra Bilka Hundige, der kan glæde sig over at have vundet en PS4. Mikkel, der er salgselev, har et stort ønske til OK20 om at få løftet elevlønnen.

Sammen med organiser Michael Malmberg var Helle Friis på besøg hos Lene, og organiser Heidi Colberg besøgte Mikkel for at overrække præmierne.

- Jeg vil gerne sige tak til alle for fantastisk mange input til OK20. Det bliver spændende, og jeg tror på, at vi kommer igennem med mange af ønskerne – for alle dem, jeg har set, har været helt rimelige, fortæller Helle.

Blandt punkterne er:

  • Stigning i fritvalgskontoen.
  • Et værdigt seniorliv.
  • 100 % tillæg fra første time om lørdagen.
  • Derudover fokus på barsel, løn og arbejdstidens længde.

Helle Friis fortæller, at hun glæder sig til, at forhandlingerne går i gang.

Fra alle os til alle jer – glædelig jul

- Mit juleønske er en glædelig jul til jer alle – også jer, der skal på arbejde de juledage, hvor mange andre holder fri, siger Helle.

Se reglerne for arbejdstid for ansatte i butik, på kontor eller lager i handelsbranchen