Modelfoto: Mostphotos
De medarbejdere, der på jobbet er udsat for fx mobning, manglende anerkendelse, trusler, hårdt fysisk arbejde eller en ledelse, som ikke har styr på arbejdspresset, ved det allerede: Man bliver langt oftere syg, når det fysiske eller psykiske arbejdsmiljø er dårligt.
Denne mere usynlige effekt, som et dårligt arbejdsmiljø har på sygefraværet, har dog været svær at dokumentere. Det er nemmere for alle parter at forholde sig til en let feber, en kraftig forkølelse eller barnets første sygedag. Men nu påviser en rapport fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), at medarbejdere, der oplever dårligt fysisk og psykisk arbejdsmiljø på arbejdspladsen har markant større sygefravær end andre lønmodtagere.
Det dårlige arbejdsmiljøs direkte betydning for antallet af sygedage er blevet målt ved at sammenholde indberetninger om arbejdsmiljømæssige problemer med sygefraværet på arbejdspladsen. Og tendensen er helt klar.
Fx gælder det for medarbejdere, der jævnligt oplever mobning og daglige irettesættelser samt spydigheder på jobbet, at de i gennemsnit har 29,1 sygedage om året, mens dem, som aldrig har oplevet mobning kun har 7,5 årlige sygedage i gennemsnit.
På samme måde har lønmodtagere, der har anmeldt svære fysiske krav på arbejdet i gennemsnit 11,9 sygedage årligt, mens lønmodtagere med færrest fysiske krav har 5,5 sygedage.
"Ondt i hovedet og et lortejob"
Tage Søndergård Kristensen, som er tidligere professor på NFA og nu selvstændig konsulent og ekspert på det psykiske arbejdsmiljø på danske virksomheder, pointerer i forbindelse med rapporten over for Weekendavisen, at danskerne generelt ikke sygemelder sig så meget som de andre skandinaver. I Danmark er de ansatte mere bange for at miste deres job, hvis de er for meget syge, mener han:
- Man skal ikke overse, at der faktisk er flere syge mennesker, der går på arbejde hver dag, end der er raske, som pjækker.
Den tidligere NFA-professor mener ikke, det er overraskende, når flere melder sig syge, hvis deres job er belastet af dårligt arbejdsmiljø.
- Det handler om samspillet mellem jobbet og ens skavank, når vi vågner om morgenen og skal beslutte os for, om vi vil gå på arbejde eller ej. Har man ondt i hovedet og et lortejob, bliver man hjemme. Og har man ondt i hovedet og et job, hvor man føler, at man ikke kan undværes, går man på arbejde, siger Tage Søndergård Kristensen til Weekendavisen.
Rapporten viser, at det årlige offentlige sygefravær er størst hos de ansatte i kommunerne (5,7 procent) og i regionerne (5,2 procent), mens det er lavest hos de statsligt ansatte medarbejdere (3,5 procent).
Resultaterne i rapporten er baseret på arbejdsmiljøundersøgelsen AH2016 og Danmarks Statistiks fraværsregister. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) har kommenteret NFA-rapporten og sendt den videre til Folketingets beskæftigelsesudvalg.
Sygefravær i grupper med forskellige arbejdsmiljøpåvirkninger
- Lønmodtagere, der rapporterer dårligt psykosocialt arbejdsmiljø, har igennemsnit højere sygefravær end dem, der rapporterer godt psykosocialt arbejdsmiljø. Det gælder både det korte og det langvarige sygefravær.
- Lønmodtagere, der rapporterer negative oplevelser på arbejdspladsen, i form af vold, trusler, skænderier, konflikter eller mobning, har i gennemsnit højere sygefravær end dem, der ikke rapporterer disse problemer. Det gælder især det langvarige sygefravær.
- Lønmodtagere, der rapporterer høje fysiske krav i arbejdet og uhensigtsmæssige arbejdsstillinger, har i gennemsnit højere sygefravær end dem, der rapporterer fysisk lettere arbejde. Det gælder især det langvarige sygefravær.
- Lønmodtagere, der rapporterer høj udsættelse for hudpåvirkninger eller høj udsættelse for støj, har i gennemsnit højere sygefravær end dem, der rapporterer lavere udsættelse. Det gælder især det langvarige sygefravær.