Foto: Mostphotos/Stig Alenæs

Foto: Mostphotos/Stig Alenæs

Rigspolitiet står over for en slagtning af store dele af det administrative arbejde i etaten. Det står klart, efter rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg mandag fremlagde planer om at fyre cirka 240 ’civile’ medarbejdere i løbet af 2020. Med andre ord en stor procentdel af de omkring 2000 ansatte i Rigspolitiet.

Lønsummen fra 90 stillinger skal overgå til styrkelse af Bagmandspolitiet. Ud over de 90 stillinger vil rigspolitichefen afskedige 150 personer blandt de af Rigspolitiets ansatte, som ikke bærer politiuniform – sandsynligvis de administrative medarbejdere, selv om det officielt endnu ikke er fastlagt. Idéen er, at det skal ske i takt med, at flere opgaver lægges ud til de 12 politikredse.

Så mens der ansættes flere politibetjente i forbindelse med nye opgaver, der skal løses, bliver der altså skåret i antallet af it-folk og administrative medarbejdere, som skal understøtte politiarbejdet. Men det vil betyde, at vigtige administrative opgaver ikke bliver løst, mener HK Stats formand, Rita Bundgaard.

- Bagmandspolitiets opgaver er samfundsvigtige. Ingen tvivl. Men hvilke samfundsvigtige opgaver, som i dag løses af administrative i Rigspolitiet, skal ikke løses længere? Det skylder Rigspolitiet og justitsministeren svar på. Der sidder jo ikke 240 ansatte og triller tommelfingre, siger Rita Bundgaard.

”En blindgyde for regeringen”

Målet med fyringerne er ifølge rigspolitichefen blandt andet at skabe plads til nyuddannede politibetjente. Og styrke det, som Rigspolitiet kalder den "tryghedsskabende indsats" ved at skrue op for antallet af ’synligt politi’ i gadebilledet. Men det giver meget lidt mening at fjerne de personer, der udfører det administrative arbejde forbundet med politiindsatsen, mener Rita Bundgaard.

- Forklaringen på manøvren er forhåbentlig ikke, at politifolk igen skal løse administrative opgaver i større omfang. I så fald er det en blindgyde, regeringen bevæger sig ind i. Administrativt uddannede kan frigøre politiuddannede til netop politiarbejde. Og hvorfor pokker skal fyringerne effektueres netop nu? Mange af de fyrede kommer til at fratræde i august, netop som et nyt politiforlig er på vej. Regeringen bør finde de relativt få penge, der kan forlænge verden med gulvbrædder, siger Rita Bundgaard.

Dermed mener formanden, at der frem til et politiforlig er brug for en midlertidig løsning, som i en kort periode kan holde fast i de administrative medarbejdere. For efter forliget vil der sandsynligvis blive behov for at ansætte mere administrativt personale igen. 

Tillidsrepræsentanter i Rigspolitiet og Københavns Vestegns Politi har da også reageret med undren og bekymring på meldingerne fra deres ledelse. I en kommentar ærgrer de sig over den manglende faglige begrundelse for et blodigt 2020 for kollegerne