GF 2020

Kære alle

Nu nærmer vi os tiden for afdelingens generalforsamling, som afholdes den 4. marts 2020, og hvor jeg håber, at du vil deltage.

På generalforsamlingen vil jeg og næstformanden Pernille Lange aflægge beretning over vores arbejde det sidste år, men det også her, at vi skal beslutte os for fremtiden. Vi skal have vedtaget et målprogram over bestyrelsen og afdelingens arbejde og der skal vælges formand og bestyrelsesmedlemmer.

Sidst og ikke mindst skal vi have valgt mere end 100 medlemmer til at deltage i HK Stats Kongres, som løber af stablen den 16. og 17. juni 2020. Har du lyst til at deltage i kongressen, kan du melde dit kandidatur til afdelingen på mail: dorthe.joergensen@hk.dk senest den 5. februar 2020, hvorefter du vil komme på den fortrykte stemmeseddel. At deltage i kongressen er en unik mulighed for at sætte ord på de handlinger, som Stat skal kaste sig over i 2020 og fremover. Det er også en særlig glæde og fornøjelse at være sammen med så mange statsfolk fra hele landet – selvom vi kan have geografiske forskelle, så er udfordringerne tit de samme. Jeg håber derfor at så mange som muligt har tid, lyst og lejlighed til at se hvad faglige fællesskaber også kan skabe.

Jeg håber, at vi ses.

 

Ulla Moth-Lund Christensen

Formand